mandag den 23. juni 2008

Venstrefløjen og deres idoler


Venstreorienterede og deres falske Guder

Burt Prelutsky

Der er markante forskelle på venstreorienterede og borgerlige, og det er derfor jeg aldrig vil fatte, hvad folk som Barack Obama dog taler om når han taler om større sammenhold. Jeg har en fornemmelse af, at denne 'surrogatsøn' af Jeremiah Wright heller ikke selv ved det.

For eksempel, hvis jeg støtter den øgede indsats i Irak og du kræver, at tropperne skal hjem på næste tirsdag, hvordan kan der så opnås et kompromis? At lade tropperne komme halvvejs hjem? Skal vi sige til De Kanariske Øer?

Hvis du går ind for ægteskab hos samme køn og jeg tilfældigvis mener det er dog det dummeste, hvad er så vores fælles udgangspunkt? Helt at opgive ideen? Hvis jeg tror, at hårdere straffe er vejen frem og du ikke gør, hvad skal så udgøre mellemvejen? Kun at henrette dømte mordere, hvis efternavne begynder med enten A eller M?

En af de mest ubehagelige aspekter ved venstreorienterede er den tendens de har til at stille politikere de støtter op på en piedestal. Helt ærligt, jeg har aldrig forstået dette fænomen. Hvordan kan det være, at så mange mennesker pludseligt bliver til 'forgabte teenagere' når de endelig har bestemt sig for at stemme på en person?

Jeg siger ikke hermed, at jeg ikke kan lide nogle politikere mere end andre. Jeg holder af dem, der stemmer sådan som jeg mener er bedst, de andre har jeg mindre sympati med. Når du virkelig overvejer det, da er de fleste politikere, på begge sider af fløjene, dog særdeles gennemsnitlige menneskelige væsener. Hvad har de egentlig udrettet, alt taget i betragtning? Det er trods alt mennesker, der har viet hele deres liv til at overbevise andre om det vidunderlige i, at give vores hårdtjente penge til dem så de kan beholde deres karriere, der hovedsageligt består i at forbruge og fordele borgernes skattepenge. Alt for ofte, for at holde tabloidpressen beskæftiget, bliver disse drønnerter grebet i at modtage 'bestikkelse, i at være misbrugere af euforiserende stoffer og i at være involveret i sexskandaler. Med andre ord opfører de sig som de popstjerne de gerne vil være, det selvom de ikke kan synge, tumle rundt på en scene eller spille på et instrument.

Politikere i modsætning til politibetjente, brandmænd og medlemmer i militæret bliver ikke bedt om, at udføre noget farligt, heroisk eller noget i mindste grad selvopofrende. I stedet bygger de 'katedraler' for dine skattepenge, rejser rundt på det offentliges regning, modtager sundhedsbehandling som kun millionærer har råd til, og får oveni del i pensionsordninger, som ingen arbejder på gulvet, vil kunne forestille sig muligt.

Hvis de allernådigst sætter deres navn på bøger, der oftest er skrevet af en 'ghostwriter', da køber millioner af Jer dem, og hvis de formår at holde en tale, også skrevet af en 'ghostwriter' da falder alle i svime, og de prises som store oratorikere.

Jeg væmmes når jeg ser damer stirre på Hillary Clnton med forklarelsens lys i øjnene, eller på de horder af genfødte venstreorienterede der forsamles for at beundre Barack Obama forvandle vand til 'hvin'. Da er jeg taknemmelig for, at jeg ikke kender nogen af dem.

Det er ikke fordi jeg er borgerlig, at jeg ikke har nævnt John McCain. For det første har Republikanere ingen forventninger til ham. Mange af dem vil stemme på ham til november af den eneste grund; nemlig at deres blod fryser til is ved den blotte tanke om, det være sig den ene eller den anden Demokrat, skal være den næste præsident. For det andet, så har borgerlige en tendens til at være realistiske, og noget nær den eneste politiker der virkelig har begejstret dem er Ronald Reagan, og han døde i 2004.

Jeg tror ikke det er en tilfældighed, at venstreorienterede er meget mere barnlige end borgerlige vælgere når det drejer sig om, at skabe 'afguder' af poltikerne. Som psykiateren Lyle H. Rossiter Jr. påpeger i sin nye bog, "The Liberal Mind: The Psychological Causes of Political Madness," venstreorienterede er ligsom forkælede ødelagte børn. De gør oprør mod det ansvar der påhviler voksne og kræver at en 'faderlig regering' imødekommer deres behov fra vugge til grav."

I over 35 år har Dr. Rossiter diagnosticeret og behandlet mere end 1500 patienter og undersøgt næsten 3000 civile og kriminelle sager som anerkendt retspsykiater. Angående den form for liberalisme der er kendetegnende for Obama, Clinton og deres overbeviste tilbedere fastslår han: "En socialvidenskabsmand, der forstår menneskets natur. vil ikke se bort fra vigtigheden af det frie valg, i at indgå i frivilligt samarbejde og moralsk integritet som venstreorienterede gør. En politisk leder, der forstår den menneskelige natur, vil ikke ignorere forskellighederne i evner, målrettethed, personlig ambition og arbejdsetik, og så alligevel forsøge at påtvinge økonomisk og social lighed for befolkningen som de venstreorienterede gør. Og en lovgiver, der forstår den menneskelige natur, vil ikke skabe et miljø og regelstyre der overregulerer og overbeskatter nationens borgere, korrumperer deres karakter og reducerer dem til Statens tjenere, som venstreorienterede gerne vil."

Dr. Rossiter fortsætter med at sige, at "de venstreorienteredes dagsorden og mål får energi af svaghed og følelsen af utilstrækkelighed hos vælgerne ved at skabe og forstærke opfattelsen af at de er ofre; ved at tilfredsstille de barnagtige krav på anerkendelse, nydelse og statslig støtte; ved at forøge misundelsesfølelsen; ved at afvise individets ret til selvstændighed og ved at underkaste ham regeringens vilje."

Tag den, Hillary og Barack! Tag den Ted Kennedy og Nancy Pelosi! Tag den Harry Reid og Charles Schumer, Chris Matthews og Barbara Boxer! Tag den, Jesse Jackson og Al Sharpton. Keith Olbermann og John Murtha!

Som opsummering skriver dr. Rossiter: "Når den moderne venstrefløj hyler op om indbildte ofre, udspyr vrede mod indbildte skurke og forsøger med alle midler at lade andre styre deres liv fremfor at styre sit eget, da bliver venstrefløjens neurose smertelig tydelig."

Med risikoen for at begrave Jer alle i psykologisk jargon, da er det tilstrækkeligt at sige, at den gode doktor er enig i min diagnose.

VENSTREORIENTEREDE HAR KUK I KYSEN.

http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080505PrelutskyIdols.html

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Olsen!
Jeg kan se du har lavet en særskilt emnegruppe *Prelutsky* Jeg har læst dem og moret mig over hans skarpe betragtninger. Der kan vel kun komme flere? Jeg kan huske en radioudsendelse om russiske jøder der emigrerede til USA i den kolde krigs tid. De havde meget store problemer med at vænne sig til en tilværelse, hvor de selv skulle tage stilling til hverdagens opgaver og selv skaffe sig et udkomme. Det viser, at, når Staten overtager alt initiativ gennem 'omsorg', 'forsorg' fjernes samtidig al selvstændighed. Disse russere savnede Sovjet. Hvadbe'ha!

Olsen sagde ...

Anonym: Tak for ordene, som jo er fuldstændig korrekte. Jeg tror også jeg hørte den udsendelse for år tilbage og jeg mener disse russere nærmest havde en 'kult', hvor de dyrkede alt russisk og begræd ligesom jøderne i Babylon deres skæbne i et frit samfund. (hvad de dog ikke var i Babylon) Samme billede kan ses hos os med kulturer der ikke lader sig hurtigt og helt integrere i deres nye hjemlande.
Jo, den kære Prelutsky er fremragende. Jeg har flere små artikler liggende som jeg dumper af og til. Så hvis du er til bidsk humor, holder du øje. Tak for nu,
Olsen

Related Posts with Thumbnails