søndag den 15. marts 2009

Sit. Bliv. Rul.Giv pote

Sid, Bliv. Rul rundt. Giv pote. Spil død.

Patrice Lewis

"For et menneske er den største velsignelse individuel frihed. For en hund er det fortvivlelsens sidste ord." William Lyon Phelps (1865-1943)

Jeg har helt ærligt ikke megen tiltro til vor præsident. Obama vandt dog ikke med den jordskredssejr, som han håbede på, men et fejlskud er ligeså godt som et vildskud som man siger så vi står således overfor muligheden af en 'forandring' der påtvinges os i de næste fire år uanset om vi bryder os om det eller ej.

Hvordan kunne det ske? Hvordan er Amerika, landet for den frie og den tapre, kommet til dette stade? Det er fordi vi er blevet som hunde. Vi sætter os på kommando. Vi bliver. Vi ruller rundt. Vi giver pote. Vi tigger. Hold da op, hvor vi tigger.

Obama's udgangspunkt og ja, i mindre grad McCain's - er grundlagt på socialismen, ganske enkelt. Vor velstand skal spredes ud til alle, vor ejendom og vor sundhedsvæsen skal fjernes fra privatsfæren og nationaliseres, og 'således været frit.' Vor ret til at bære våben vil blive alvorligt indskrænket og i alle andre hensseender vil de andre af vore forfatningsmæssige amerikanske garantier forsvinde som dug for solen.

Gennem historien har mennesker brugt hele deres livsforløb på at bryde ud af trældommens lænker. Her i USA, for første gang i menneskehedens forløb, opnåede Forfatningens Fædre dette - først gennem Uafhængighedserklæringen, senere suppleret med den 13. Amendment. Nu 232 år senere lader vi os frivilligt og lykkeligt iføre lænker, der er meget kraftigere, tungere og mere undertrykkende end England nogen sinde pålagde os under den vanvittige Kong George.

Altsammen kun fordi vi er blevet som hunde. Vi ruller rundt i underkastelse for enhver der vil klø os på maven. Vi kryber når vi bliver slået med en avis. Vi bønfalder om godbidder. Vor verden falder sammen når vor herre er sur på os.

Vi har misten evnen, og sandsynligvis også interessen i at opretholde vor uafhængighed. Tidligere ærede holdninger som personlig frihed, individuel ansvarlighed, succes gennem hårdt arbejde og andre ærefulde og beundringsværdige standarder er ikke længere eftertragtede. Hvis det virkelig er tilfældet så er vi så sandelig fordømte som nation betragtet.

Nu kan vi betragte hvordan økonomien er i tilbagegang, for en stor del skyldes det regeringens indblanding i det private marked. Det åbenbarer en utilsigtet mulighed for regeringens kavaleri til at komme og frelse os ved at tage pant i privat ejendom og forretninger på alle områder og lade os synke stadig dybere ned i socialisme og bort fra den frie markedskapitalisme.

Det kan kun gå ned ad bakke fra nu af.

Med Obama som præsident forudser jeg at en af to ting vil ske.

  1. Amerika vil forfalde til socialisme hurtigere end vi kan opfatte det. Vor forfatningsmæssigt garanterede rettigheder vil forsvinde, vore skatter vil flyve mod himlen og vort liv blive som at være iført en spændetrøje. Vi vil finde os i dette med hundens apatiske underkastelse og ende med at slikke vor herres hånd.
  2. Når tilstandene bliver slemme nok vil amerikanerne huske deres rødder. Vi vil rejse os og kræve at regeringens magtbeføjelser igen kommer på det niveau af begrænset regeringsmagt, som blev fastsat af Forfatningens Fædre.

Hvad foretrækker du? Jeg har mistanke om, at det bliver nr. 1. Så underdanige er vi blevet. Vov, vov.

Det ironiske er, at jeg ikke er så sikker på, at McCain's march mod socialismen ville have været så meget anderledes end Obamas. Republikanerne plejer at tage en længere omvej mod større regeringsindflydelse end Demokraterne, men det er stadig den samme brede vej.

Så hvornår holdt vi op med at være 'Os Folket' og begyndte at blive Os Fåreflokken?

Det skal jeg fortælle, og også hvorfor vi er havnet på kanten af socialismen i dette land. Uddannelsen. Vore offfentlige skoler har med regeringsmebedsmænds velsignelse fremmanet alle ondskaberne i kapitalismen og fremhævet socialismens overhøjhed i årtier. Medierne er et ekko af denne sang så børn er blevet til voksne, der ikke har hørt nogen anden filosofi. Kapitalismen er ond. Socialismen er god. Vov, vov.

Mennesket er af natur doven. Hvis du fratager tilskyndelsen til at opnå noget fordi du får det "gratis" kan du samtidg betragte, hvordan man forfalder til en droneagtig tilstand. Mennesket vil forvente at alt skal gives dem, serveret på en tallerken af regeringen. Vov, vov osv.

Følgende citat tilskrives Alexander Fraser Tytler (1747-1813) en skotsk født advokat og forfatter. Mon ikke du kan genkende det som noget du har hørt før:

"Et demokrati er altid af natur midlertidigt; det kan ganske enkelt ikke eksistere som en vedvarende regeringsform. Et demokrati vil fortsætte med at eksistere indtil det tidspunkt da vælgerne opdager, at de gennem deres stemme kan få generøse gaver af den offentlige skattekiste. Fra det tidspunkt af vil flertallet altid stemme på de kandidater der lover de bedste fordele fra den offentlige kasse, med det resultat at demokratiet til sidst vil kollapse på grund af løsagtig finanspolitik, hvilket altid afløses af et diktatur."

"Gennemsnitsalderen på verdens største civilisationer fra historiens begyndelse har været omkring 200 år. I løbet af disse 200 år har civilisationer altid gennemgået følgende udvikling:

  • Fra trældom til åndelig frigørelse;
  • Fra åndelig frigørelse til stort mod;
  • Fra stort mod til Frihed:
  • Fra Frihed til overflod;
  • Fra overflod til selvtilfredshed;
  • Fra selvtilfredshed til sløvhed;
  • Fra sløvhed til afhængighed;
  • Fra afhængighed tilbage til trældom."
Jeg mener vi er næsten ved at fuldende den sidste linje i denne forudsigelse. Hvad synes du?

Tag Jer sammen folkens. Vi er på en ubehaglig køretur. Du må hellere nu lære at rulle rundt og spille død.

Eller - her er en anden mulighed - vi kunne også holde op med at opføre os som hunde. Måske er det på tide at stå på to ben, end at være på fire. Hellere det, end lade regeringen kærtegne os nedladende på hovedet og give os godbidder. Måske er det på tide at bide den hånd der fodrer os. Grrr....

Patrice Lewis

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvææææssss. Sikken en vildkat. En ægte amerikansk mountainlion, som vel nok er en af de smukkeste kattearter der findes.
Flere misser tak!

Related Posts with Thumbnails