Der er nok at undskylde

Undskyldningernes holdeplads

Edward Bernard Glick

Præsident Barack Obama har givet ynkelige undskyldninger for sine forgængeres handlinger, en markant side af hans udenrigspolitik.

På besøget i Europa og Caribien undskyldte han for George Bush' arrogance, og han søgte om tilgivelse for dennes behandling af terroristerne der blev fanget efter 09/11. Men hr. Obama burde gå endnu længere.

Han burde sige undskyld til franskmændende, briterne og russerne fordi vi først gik ind i 1. Verdenskrig 3 år efter de gjorde. "Krigen der skulle aflslutte alle Krige" begyndte i 1914, vi kom først med i den i 1917.

Hr. Obama burde undskylde, fordi USA ikke sluttede sig til Folkeforbundet, FN's forgænger. Vort fravær var en afgørende grund til at Forbundet stod passiv og intet gjorde i 1930'erne da det imperialistiske Japan invaderede Kina, det facsitiske Italien invaderede Ætiopien, og da det nazistiske Tyskland stjal Sudeterland fra Tjekkoslovaiket, annekterede Østrig og oprustede i Rhinlandet.

Hr. Obama bør undskylde overfor japanerne fordi vi fik dem til at angribe Pearl Harbor den 7.12.,1941. Pearl Harbor var vor fejl, fordi vi aldrig havde bekymret os om at lære japansk sprog, kultur og historie. På Hawaii, i Californien, Oregon og Idaho diskriminerede vi japanske immigranter og amerikanere af japansk afstamning.

Præsident Delano Roosevelt, i forløbet op til Pearl Harbor, nægtede hårdnakket at lade japanerne udvide deres magt i Østasien. Det er derfor de smadrede så meget af vor Stillehavsflåde. Vi ignorerede deres vitale interesser og deres lovlige nationale ret.

Præsident Obama burde også undskylde overfor tyskerne. De ville aldrig have erklæret os krig, hvis FDR havde sagt god for nazisternes behov for Lebensraum i andre dele af Europa. Det er også dybt beklageligt at præsident Roosevelt aldrig var i samtale med Adolf Hitler. Er alle problemer ikke til for at blive løst gennem forhandling, hvis man er ihærdig og tålmodig nok? Som i tilfældet med Japan bekymrede præsident Roosevelt sig aldrig om at begribe "de grundliggende årsager" til Tysklands utilfredshed med USA.

Ydermere, i stedet for at afslutte 2. Verdenskrig så hurtigt som muligt så advarede han om, at krigen kun kunne afsluttes når de Allierede var absolutte sejrrige. I stedet for at være så menneskelig som muligt, tillod han tæppebombninger af såvel tyske som japanske byer, hvorunder op til 100000 fjendtlige civile blev dræbt på en enkelt nat.

Denne måde at handle på, og den krigsførelsesmetode kunne måske have været acceptabel for en aldrende britisk imperialist som Premierminister Winston Churchill, der prædikede "sejr uanset omkostningerne, sejr uanset al rædslen, sejr uanset hvor lang og hård vejen til den vil være; for uden sejr er der ingen overlevelse."

Dengang som nu, er der ikke plads til en sådan krigssnak og en sådan krigsførelse i det venstreorienterede Amerika.

Præsident Obama må også undskylde overfor koreanerne, cubanerne og israelerne.

Ved det afgørende nederlag for nordkoreanerne i halvtredsernes Koreakrig, og ved at nedbryde et af verdens mest brutale regimer gjorde præsident Harry S. Truman det muligt for kommunisterne at udviklet og sælge atomvåben og dertil hørende systemer. Nordkoreanernes ledere blev således en dødelig trussel for deres eget folk, deres naboer og for områder langt borte, hvor terroristerne og andre er mere end ivrige efter at købe og benytte det krigsmaskineri som det penge-udsultede Nordkorea har til salg.

Cubanerne skal have en undskyldning fordi, præsident John F. Kennedy ikke magtede at styrte Fidel og Raoul Castro ved Svinebugtinvasionen i 1961 (læs denne artikel på Synopsis) og derved dømte det cubanske folk til at leve i 50 år under det mest undertrykkende styre i hele Latinamerika.

Endelig bør præsident Obama undskylde overfor israelerne, for indtil nu giver han dem ikke tilladelse til et angreb på Iran. Det kan godt være han tror på at amerikanerne er villige til at affinde sig med Irans atomvåben. Trods alt kalder den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad ikke Amerika for en ulovlig "fjende" og truer med at slette os ud fra jordens overfalde.

Israelerne derimod, hvoraf mange er sønner og døtre af Holocaust overlevende kan aldrig ignorere en sådan trussel mod deres eksistens.

Hitler og Holocaust har lært israelerne, at hvis nogen siger de vil dræbe dig, da skal du tro ham og slå til først.