onsdag den 9. september 2009

Nødhjælp for egen skyld ikke Afrikas

Enset det uægte banantræ

enset tree
Enset træet
Photo Credit:
CHF

Jeg har skrevet mange gange om, hvordan de godhjertede venstreorienterede har været medvirkende årsag til endnu mere elendighed og lidelse i Afrika, end alle naturkatastroferne tilsammen. Hvis vi dog blot ville passe os selv, så ville Naturen have sikret, at der ikke er flere afrikanere end kontinentet kunne bære, og således ville der kun være nogle få tusinder der ville dø af sult og sygdomme.


I stedet for, har vi gennem vor intervention været medvirkende årsag til at Afrikas befolkning er eksploderet til knap 1 milliard der ikke kan klare sig selv (2005), fattige, elendige, sultne og plaget af sygdomme.

Lad os først og fremmest forkaste det selvbedrag at fødevarehjælp gavner afrikanerne. Det er forkert. De eneste mennesker der har gavn af dette er de amerikanske landmænd og de amerikanske velgørenhedsorganisationer, på bekostning af afrikanerne.

Det tåbelige system fungerer således: Vor regering køber fødevareprodukter til oppustede priser af amerikanske agroforretninger (således kommer vore fødevarer til at koste mere) og giver derpå varerne som velgørenhed i Afrika. Velgørenhedsorganisationerne kender intet til den frie markedsmekanisme og sælger varerne til latterligt lave priser for at skaffe penge til deres andre velgørenhedsprogrammer. Priserne de opnår er så lave at det er umuligt for de lokale landmænd at konkurrere. Efter nogle få år, er der ingen afrikanske landmænd tilbage og landsbyerne bliver nu endnu mere afhængige af udenlandsk "fødevarehjælp" og i tilgift får de en arbejdsløs befolkning at brødføde.

Helt sikkert er der ingen tilskyndelse for velgørenhedsorganisationerne til at udnytte de indfødtes afgrøder. Hvis afrikanerne kunne dyrke tilstrækkeligt med egne afgrøder så skulle de jo ikke købe importerede amerikanske og velgørenhedsorganisationerne ville miste en hovedkilde i indtægter til deres andre "velgørenheds" arbejder, såsom sygdomsbekæmpelse, der ironisk nok derved er med til at forøge underernæringen proportionalt. Således, når de lokale landmænd er 'dræbt' af velgørenhed, så bliver landsbyen endnu mere underernæret end hidtil, og derved øges antallet af mennesker med sygdomme, derved øges behovet for at der skal skaffes midler til at bekæmpe sygdom, derved forøges behovet for at sælge mere mad til lave priser og derved ruineres endnu flere landmænd og så videre, osv.

Hvis hver eneste jubelidiotiske velgørenhedsorganisation dog blot ville komme ud af Afrika da ville landmændene kunne dyrke egne afgrøder, brødføde deres egne, reducere underernæringen, reducere antallet af mennesker med sygdomme, og til sidst slet ikke have behov for velgørenhed.

Så er vi tilbage til Enset, også kendt som den falske bananpalme. Det har været den mindst studerede indenlandske afgrøde i Afrika, fordi det er direkte imod velgørenhedsorganisationernes interesse, eller de amerikanske landbrugsforretningers interesse at fremme plantningen af den, skønt undersøgelser foretaget for nylig viser, at det faktisk kunne blive en hovedkilde i kampen mod hungersnød. Det smukke ved Enset er at den kan høstes hele året og kan opbevares i lang tid. Den er robust mod sygdomme, gror villigt, den giver masser af gødning til jorden fremfor at udpine den som andre afgrøder kan gøre.

Hvis velgørenhedsorganisationerne nu virkelig var interesseret i at få bugt med hungersnød og sygdom i Afrika, da ville de tilskynde de afrikanske landmænd til at dyrke Enset. Imidlertid er problemet, at så ville landsbyerne jo ikke have brug for velgørenhed. Uden dette eksistensgrundlag ville velgørenhed blive nødt til at forlade Afrika.

Den barske sandhed er, at velgørenheden har brug for at Afrika sulter, plages af sygdomme og elendighed. Hvem har ellers brug for den?

Så når du hører om en kongresmand der vil give øgede midler til hjælp for Afrika, så ved du nu at en eller anden fattig afrikaner nu er dømt til at et smerteligt, elendigt liv og død af sult eller sygdom med støtte af vor regering. Amerikanske landbrugsforretninger tjener masser af penge på dette bedrag, og nogle af pengene benyttes til at 'smøre' en ussel hensynsløs politiker til at sætte yderligere skub i dette misforståede "velgørenhedsshow."

Når du læser om nogle venstreorienterede der praler med alle deres bekymringer og deres medfølelse for Afrika ved at sende penge, moskitonet, fødevarer eller nogen anden slags hjælp til Afrika da ved du nu at det er tomt praleri for at puste deres egne egoer op. Den der virkelig er bekymret for de fattige, elendige sjæle dernede, ville helt sikkert ikke sende fødevarer, penge eller noget andet til Afrika.

Noter:

Mine artikler om hjælp til Afrika

NY Times, Velgørenhed skader:US fødevarehjælp til Afrika gør skade fremfor at hjælpe

MALELA, Kenya — CARE, en af verdens største velgørenhedsforetagender siger fra overfor cirka 45 millioner dollars om året i hjælp fra regeringen, idet man siger at den amerikanske fødevarehjælp ikke kun er fyldt med fejl og utilstrækkeligheder, men at den også kan gøre skade på de meget fattige mennesker den er rettet imod.

Beslutningen, der i alvorlig grad har skabt spilttelse i fødevarehjælpens verden fokuserer på den praksis at der sælges tonsvis af amerikanske landbrugsproduktier i afrikanske, som i visse tilfælde konkurrerer med afgrøderne som de lokal landmænd knokler med.

"Hvis nogen ønsker at hjælpe dig, så bør de ikke gøre det ved at ødelægge det selvsamme som de forsøger at fremme," sagde George Odo, en CARE embedsmand, der er blevet disillusioneret over denne praksis under sit arbejde med at holde opsyn med salget af amerikansk hvede og bvegetabilske olier i Nairobi.

Under dette system køber US regeringen varerne af amerikanske landbrugsorganisationer, sender dem med skib udenlands med sædvanligsvis amerikanske fragtskibe og giver derpå varerne til hjælpeorganisationerne. Disse grupper sælger produkterne i de fattige lande og benytter pengene til at finansiere deres fattigdomsbekæmpende programmer samme sted. ...

"NGO'erne har ignoreret den kendsgerning i årevis, at der er en negativ indflydelse på de priser som landmændene kan få," sagde Matlon, der er engageret i en 150 millioner dollars bestræbelse finansieret af Rockefeller og Bill og Melinde Gates fondene for at forøge produktivitetet hos afrikanske landmænd.

The Government Accountability Office, den upolitiske undersøgende del af Kongressen, har også konkluderet i år at systemet er i "udpræget grad ineffektivi."

LA Times, Det sultende Ætiopien finder selv løsningen i deres nærhed.

WELKITE, Ætiopien - Selv mens tørke og hungersnød truer millioner af ætiopiere siger landmændende i landets sydlige provinser at de ikke er bekymrede over hungersnød, takket været et ældgammel, men meget lidt værdsat landbrugsvåben der ifølge eksperter en dag vil spille en hovedrolle i fjernelsen af de afrikanske hungerskatastrofer.

Ganske tæt på og i store mængder rundt om næsten hver eneste hytte er de høje, bredbladede stængler af Enset træerne, der også kaldes det falske banatræ, der gror i vild tilstand i den østlige og sydlige del af Afrika, men som man mener kun høstes i Ætiopien.

Styrken i planten ligger i at dens tørkeresistente blade og rod, der når de pulveriseres giver en hvid, osteagtig substans der kan koges til en slags fladbrød eller opbevares i kuler i op til 25 år.

"Den er her altid til føde for min familie," sagde landmanden Meded Kemal, 35.

Han husker en tørke for fem år siden der udslettede hans små marker med majs, bønner, durra og teff, den mest populære ætiopiske kornsort. Kun Enset overlevede.

Selv efter at familien havde brugt deres gemte forsyning var de ikke sultne. De skar ganske enkelt et par få Enset planter ned, fordi disse ulig andre afgrøder kan høstes hele året.

"En plante kan give føde til en familien i en uge," sagde landmanden Tedesa Habte, 45, der er lillebitte i marken med 300 af disse planter der kan blive op til 15 meter høje. "Vi er aldrig sultne."

Næsten 15 millioner mennesker i den sydlige del af Ætiopien, herunder Gurage, Sidama og Hadiya stammerne er afhægige af Enset som hovedkilde til deres ernæring, og det selvom planten er relativ lav på protein og kan smage bittert.

Det tager syv år for stænglerne at blive modne og at høste dem er hårdt arbejde. Men når de behandles korrekt, bliver planterne som landmændende har døbt "skjoledne" medvirkende til at liv reddes, som det er sket for mange af stammerne i den sydlige del af Ætiopien under de alvorlige hungerskatastrofer i 1973 og 1984.


Oplysninger om Enset, eller ensete træet kan ses her: Træet mod hungersnød (synopsis link)

Artikel er fra bloggen plancksconstant.org

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Send en sådan artikel med skudsikre argumenter til de der ønsker endnu mere hjælp til Afrika.

Related Posts with Thumbnails