tirsdag den 20. oktober 2009

Tab i Afghanistan og alt er tabt

Tab i Afghanistan, i Pakistan, i Iran, ja, tab det hele

James Lewis

Verdens gangsterregimer er i fremgang og de ved hvor vi bor. De ved alt om, hvordan man klemmer mere civiliserede nationer. Vor svaghed er kujoneri, og det gælder i stigende grad når det drejer sig om atomvåben. Det er derfor alle slynglerne forsøger at få netop atomvåben, og det så hurtigt de formår. De ved nemlig at det er det perfekte afpresningsvåben, og at de derved er usårlige overfor angreb.

Det er derfor præsident Obamas offentlige afvisning af General McChrystals råd vedrørende Afghanistan berører din personlige, og min personlige sikkerhed. General McChrystal ønsker flere tropper. Obama ønsker ikke at sende dem afsted, fordi han har brug for pengene til at fremme sin socialistiske magtovertagelse af Amerika. Han kan ikke begge ting samtidig. Se på Europa, hvor militæret udgøre en sørgelig del af det sociale velfærdsprogram. Al saft og kraft er suget ud gennem større og større programmer til hjælp til 'ofre.'

Obama er tvunget til at indse allerede nu at chancen for en større krig i Gulfen allerede måske næste år er steget med 100%. Ahmadinejad vil bare have atomvåben og han har allerede tilstrækkeligt radioaktivt material til at fremstille en beskidt bombe, et lavteknologisk våben der kan sprede terror overalt i verden. Venstrefløjen lægger hele bevisbyrden på Amerika for at vi skal bevise at der er massødelæggelsesvåben, som aldrig kan helt bevises fordi CIA har meget svært ved at trænge ind i totalitære regimer. Man kan ikke bevise noget negativt. Aldrig. Derfor beder Venstrefløjen altid om det umulige. Det får dem til at lyde, åh så fornuftige, når det eneste de gør er at sabotere almindelig sund fornuft.

Saddam havde et kæmpelager med Yellowcake uran, det ved vi nu, og det eneste han skulle gøre for at lave et terrorvåben var at placere det i et fly og smadre det ind i Library Tower i LA. Man har ikke brug for en atomeksplosion for at sprede terror. Alt du har brug for en en masse radioaktivt materiale sammen med eksplosiver; almindelig kunstgødning kunne det være. Det radioaktive materialekunne være det cæsium der benyttes i dit hospitals røntgenudstyr. Saddam gjorde ikke dette fordi han frygtede vor uundgåelige gengældelse.

Hvis Israel angriber Teheran vil iranerne forsøge med gengældelse, enten ved et missilangreb eller ved lokale angreb gennem Hezbollah og Hamas. Om Israel ikke angriber Teheran, så vil iranerne alligevel forsøge at angribe Tel Aviv, fordi det er selve hovedstenen i deres ideologiske doktrin, som de ikke har ændret på i over 30 år. For Israel er det blot et spørgsmål om timing i en uundgåelig krig. Det bliver fordømt hvis de gør det, og det bliver også fordømt hvis det ikke gør det. Derfor virker det mere oplagt at Israel angriber først, og forventer at skulle forsvare sig mod øjeblikkelig iransk gengældelse. Det vil være langt bedre at gøre dette før iranerne virkelig får atomvåben.

Hvis Obama forventer at kunne holde sig ude af det slag, så ønsk ham held og lykke. Iranerne vil ligeså sandsynligt angribe de saudiske oliefelter (70 km borte), sheikdømmerne i Gulfen, US militæret i Irak, US Navy i Gulfen eller Israel. Israel er den bedst forsvarede stat i regionen. Israel har, i modsætning til de arabiske stater bevist at det kan gøre gengæld. Araberne skal stole på os, men hvis vi ikke kommer til undsætning og forsvarer dem med succes, da er saudierne klar til at importere atomvåben fra Pakistan. De har allerede betalt for dem ved at finansiere det pakistanske atomudviklingsprogram.

Derfor vil USA blive trukket ind i en krig i Østasien eller Gulfen. Der er ingen vej til at holde sig ude. Medmindre selvfølgelig vi ønsker at en krig skal sprede sig yderligere.

Ligeså snart slyngelstaterne får deres atombomber står vi på komplet ukendt territorium. Intet af den balance der herskede mellem US-Sovjet i de sidste 60 år har nogen garanti for at kunne fortsætte. Atombalancen vil nu have ikke kun have to sider, men det halve af et dusin. Teheran prædiker om selvmordskrig, det første regime siden Tojo's Japan for 60 år siden. Pakistan gør ikke, men hvis Pakistan overtages af Taliban, er der intet der er sikkert længere. Indien vil helt sikkert ikke have tiltro til de islamiske radikale med atomvåben, lige udenfor hoveddøren.

Derfor afhænger det hele af en helhjertet amerikansk indsats. Det er det McChrystal uden tvivl har fortalt Obama ved flere møder. Vi ved at generalen besluttede at gå til offentligheden med stor risiko for sin karriere. Det beviser at Obama modstår den helt åbenbare logik som virkeligheden fremviser. Han er så langt mest ukvalificerede præsident nogensinde til at være i embedet i en tid med stor alvorlig national fare. Han er ingen Washington, ingen Lincoln, ingen Truman, ingen JFK og slet ingen George W. Bush. Hvis han kan lære hurtigt vil han måske være i stand til at komme frem til et stade med mod og realisme. Hvis ikke, er verden tilbage til 1939 og Hitlers invasion af Polen.

Vil USA støtte Israel i et forebyggende angreb og krig? Hvis det er tilfældet, og hvis de forebyggende angreb lykkes, så kan vi holde slynglerne på plads. At smadre iranernes atomfaciliteter vil signalere til de andre bæster at atomvåben ikke er det ultimative es i kortspillet. som de tror.

Det er derfor Afghanistan og dets nabo Pakistan, Afpak, står i et historisk vadested for øjeblikket. Hvis vi taber i Afghanistan og Taliban vinder, og de kan slå sig sammen med deres brødre i Pakistan og få kontrol over atomvåben, vil vi opleve noget der ligner al-Queda, men nu med atomvåben. Det er det Cheney og Bush advarede os om. Indien kan ikke tolerere det, og har ikke råd til det, og de vil gribe til våben. Kina kan heller ikke blot se til.

Den samme logik kan bruges om Iran. Ahmadinejad har truet ikke kun Israel og USA, men Saudiarabien og Gulfstaterne. Saudierne har finansieret Pakistans atomprogram og kan importere det øjeblikkeligt, ligeså snart Teheran får deres.

Det er USA der holder fingeren i hullet i digen. Hvis denne finger trækkes ud, vil der blive en oversvømmelse.

Så taber vi, og det gør hele verden også medmindre vi ikke nedkæmper denne trussel. Hvis det lykkes os at forsvare verden i alliance med andre lande, da vil vi overleve og gangsterregimer vil blive holdt i skak.

Velkommen til Obamas valg.

Debatten i Det hvide Hus om Afghanistan er derfor kritisk. Det er derfor general McChrystal risikerer sin karriere ved at gå ud i offentligheden og det er derfor Det hvide Hus snerrer ad ham, som de gør. Men McChrystal blev udnævt for blot ti måneder siden som den bedste ekspert i Petraeus' antiindsats doktrin. Der er ikke ingen bedre militær leder af hans kaliber til denne konflikt. Hans villighed til at gå ud i offentligheden viser, hvilke værdier han står for.

Obama er nu så langt borte fra den verden han drømmer om: Tage den store afgørelse om liv-eller-død for civilisationen. Han har aldrig fremvist nogen forståelse for Amerikas strategiske våben og doktriner gennem de sidste 60 år. Jeg kan blot gætte på at han får intensiv vejledning nu af general Jones og forsvarsminister Robert Gates; måske endda af Hillary og Bill. Det ville alle med den mindste smule ansvarlighed gøre.

Hvis Obama tager den forkerte beslutning, så kan du godt begynde at grave et hul i din baghave. Den vil der være brug for på det lange sigt, for du får brug for et beskyttelsesrum i de kommende år.

Dette kunne være den ægte Obama Stimulus Plan.

Israel er tvunget og besluttet på at forsvare sig. Hvis USA ikke støtter et israelsk angreb på Teheran, ja de vil gøre det alligevel. USA vil da være fanget som en lus mellem to negle, sammen med Saudiarabien og alle de andre.

Der er intet alternativ til et succesrigt forebyggende anslag. Bush og Cheney forsøgte at påpege de barske kendsgerninger, men de fik lukket munden af vor fantasidrevne medier. Venstrefløjen valgte at lukke øjnene og ørerne for de åbenbare kandsgerninger.

Nu er det Obama som står i spidsen.

Vi venter blot på svaret. Det gør gangsterregimerne også.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails