onsdag den 13. januar 2010

Vestens poltikere hykler, når kristne slås ihjel

Hvad er mest værd, muslimsk eller kristent blod? Hykleriet hos Vestens politikere

Dr. Sami Alrabaa

Seks ægyptiske kristne koptere blev dræbt af muslimer mens de fejrede Julen den 7. januar 2010. Hverken præsident Barack Obama fra USA eller Storbritanniens Gordon Brown eller Angela Merkel, Tyskland for blot at nævne nogle få ledere i Vesten forkastede eller fordømte forbrydelsen. Der var ingen der gik i demonstration for at protestere.
Men da en ægyptisk kvinde, Marwa al-Shirbini, blev dræbt i en Retssal i Dresden/tyskland i juli 2009, var den tyske rigskansler Angela Merkel hurtigt ude og fordømme forbrydelsen og omtalte den som en gerning motiveret af had til islam og muslimer. Merkel undskyldte overfor præsiden Hozni Mubarak og det ægyptiske folk. Tusinder af arabere og muslimer gik på gaderne mens de råbte af Shirbini var en "tørklædets martyr."

Skotske politikere, bakket op i det skjulte af den britiske premierminister Gordon Brow løslod Lockerbie massemorderen, libyeren Abdelbaset Ali Mohmed Al Megrahi med den begrundelse at han var dødssyg af kræft. Al Megrahi er nu tilbage hjemme i Libyen, og kan nyde resten af sit liv uden at angre, at han har dræbt 270 uskyldige. Manden bag Lockerbie massakren, Mu'ammar Gaddafi, er stadig på fri fod. Den Internationale Domstol har ikke rejst anklage mod ham og sandsynligvis vil det heller ikke ske. Han har betalt blodpenge. Hvorfor skulle han så arresteres?

Den britiske premierminister Gordon Brown har haft al den tid og mulighed for at anmode den kinesiske regering om ikke at henrette Akmail Shaikh, en britisk muslim, der angiveligt skulle have indsmuglet 4 kg. heroin ind i Kina. Brown købte ikke den forkerte påstand hos Shaikh's familie: Shaikh var "mentalt syg."

Var Shaikh mentalt syg? Mennesker med et sundt sind ville ikke kunne tro denne version af beretningen. En 57-årig mand rejser hele vejen til Kina medbringende 4 kilo heroin, og så skulle han ikke vide hvad han foretog sig?

Efter det islamiske terroristangreb over Detroit, har præsident Obama fremsat adskillige udtalelser der kritiserer U.S sikkerheden og efterretningsvæsenerne for at begå fejl ved ikke at opspore angrebet. Han gør, imidlertid, ikke det samme når det drejer sig om islam, ideologien bag det barbariske angreb. Obama tror stadig at islam er en "tolerant religion."

Før han blev præsident for USA lovede Obama at lukke Guantanamo og det er han stadig besluttet på, skønt halvdelen af de indsatte i denne fangelejr er fra Yemen, der er hjemsted for terroristlejre der netop trænede terroristen i Detroit.

Vesten har den tro, at Ægypten spiller en vigtig geopolitisk rolle i Mellemøsten. Derfor tør Vesten ikke kritisere det ægyptiske regime for dets diskriminerende politikker overfor kopterne som en religiøs minoritet. En ægyptisk muslim har lov at gifte sig med en ægyptisk kopter og tvinge ham/hende til at konvertere til islam. En ægyptiske muslim har ikke lov til at donere nogen af sine krodsdele til en kopter. Det er forbudt, ifølge ægyptisk islam. Listen med diskriminerende bestemmelser er alenlang.

For et par dage siden blev adskillige kirker i Malaysia angrebet af fanatiske muslimer. Hverken Obama, Brown eller Merkel fordømte angrebet. Hvis imidlertid, civile ved et uheld dræbes i militære operationer i Afghanistan eller Irak, da nedsættes parlamentariske undersøgelseskommisiioner for at finde ud af, hvad der faktisk skete.

I Tyskland, nærmere bestemt Rendsburg, er tyske civilister der protesterer over muezzin kaldene til bøn fem gange om dagen, blevet fremstillet af, de førende medier og politikerne, som mennesker der er befængt med "islamofobi." Den nye tyske udenrigsminister Guido Westerwelle (der tilfædigvis er bøsse) har fornylig, den 9. januar 2010, besøgt Saudiarabien, et land der i meget alvorlig grad forfølger homoseksuelle, og benægter at Saudiarabien har nogen bøsser og ofte understreger at en god muslim aldrig kan være bøsse.

Mon Westertwelle, formand for De Frie Demokrater, mon rejste det emne om menneskerettigheder hos saudierne? Selvfølgelig ikke. Westerwelle fokuserede snarere på de økonomiske forbindelser, det vil sige, olie til gengæld for tysk teknologi. Den tyske udenrigsminister handlede efter devicen: Så længe du køber vores Mercedes 'er og BMW'er så er vi ligeglade med opgørelser over jeres umenneskelige krænkelser af menneskerettighederne.

Oveni dette, undlod Westerwelle at fortælle sine saudiske modparter at de skal holde inde med at undervise i vold, had og diskriminering i de saudiske skolelærebøger, roden til terrorismen. For yderligere detaljer bør du læse min kommende bog, Veiled Atrocities.
For at føje spot til spe, sendte WDR5 en kommentar på sit program "Das Echo des Tages" den 10. januar 2010, der påstår at Westerwelle nævnte menneskerettighedsemnet i Saudiarabien. Dette er en påstand grebet ud af den blå luft. En af mine saudiske venner der arbejder for det saudiske Udenrigsministerium fortalte mig at Westerwelle ikke har omtalt de elendige menneskerettighedsforhold i Saudiarabien.

Margot Käßmann, forkvinde for den Evangeliske Kirke i Tyskland, kritiserede udsendelsen af fremmede tropper i Afghanistan, uden at komme med nogen alternativer der er brugbare.
Käßmann’s opfordring til at udenlandske tropper skal forlade Afghanistan indbefatter at Afghanistan overlades til Taliban for at de kan lemlæste, diskriminere kvinder, og eksportere terror til resten af verden. Er det et sådant alternativ der hersker i en kirkeleders verden? Er det den slags "fred" at Käßmann har i tanke?
I en prædiken i sidste måned i Hannover fremstillede præsten Käßmann de fremmede tropper i Afghanistan som agressorerne, der udkæmpede en uretfærdig krig. Hun tilføjede: "Kristi budskab er klart: elsk dine fjender og tilgiv dem."

Efter den argumentation så skal freden altså omfatte slyngler som Taliban og alle de barbariske overgreb de har begået skal blot glemmes.
Käßmann’s syn på krigen mod islamisk terrorisme er synspunktet hos en apologet der ikke har det ringeste kendskab til den bitre realitet på slagmarken. Det er et synspunkt hos en der lever i en hyggelig, varm atmosfære. Hvis hun var en muslim der boede i et terrordomineret område, så ville hun argumentere helt anderledes.
Ifølge de nyeste undersøgelser af American University of Afghanistan, mener flertallet af afghanerne at hvis NATO tropperne forlod Afghanistan, da ville de (afghanerne) være tilbage i et helvedes inferno.

Jo, helt sikkert så har de fremmede troppers tilstedeværelse i Afghanistan ikke endnu etableret nogen fred i landet, men det har reduceret den fare der stammer fra Taliban.

Hvem er det Vesten politikere og de religiøse ledere forsøger at narre? Offentligheden i Vesten? Jeg tvivler. Den snenste folkeafstemning i Schweiz, der gik ind for at forbyde opførelsen af minareter er et hovedpunkt. Langsomt, men sikkert, bliver Vestens offentlighed klar over at roden til den muslimske terrorisme ligger i Koranen og Hadith. Madrassaer (Koranskoler) i Saudiarabien, Pakistan, Indonesien, Yemen, Somalia, Sudan og andre steder er fødemaskiner for terrorister.

Vesten forsøger at bekæmpe den islamiske terrorismes symptomer, ikke selve grundårsagerne. Hvornår mon Vesten politikere vil vågne?

Medmindre Vestens politikere og religiøse ledere tør nævne tilstandene ved deres rette navn - nemlig at muslimer skal holde inde med at prædike had, vold og diskrimination i Allahs navn - da vil islamiske jihadister blive ved med at lemlæste, dræbe og de førende medier vil fortsætte med at at have noget sensationelt at skrive om.
Sami Alrabaa
FamilySecurityMatters.org Contributing
Editor Dr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and
an Arab-Muslim specialist. He has taught at Kuwait University, King
Saud University, and Michigan State University. He also writes for the
Jerusalem Post.

3 kommentarer:

semit sagde ...

Man tør nok ikke rigtigt kritisere når idet går ud over kristne eller hvide, da det let kan lyde af racisme.

Forstil dig en gåtur ned af Nørrebrogade, så kommer der et skilt "FOR BLACKS ONLY".

De fleste (ihvertfald jeg) ville tænke " Nå ja, lad dem bare have en klub for sig selv ". Men hvis der stod "FOR WHITES ONLY" - ja så er det tydeligt racistisk. Der er en kæmpe gradsforskel, er den social eller skabt af frygt?

For at støtte lidt om, har jeg også lavet en blog, dog ikke så fin som din, men med små artikler indenfor 'semitiske forhold'.

Især fordi semitten.wordpress .... ikke længere opdateres, så fortsætter jeg initiativet med semit.wordpress.com

Olsen sagde ...

Peter!
Gode tanker du har. Jeg glæder mig til at følge din blog og du bruger bare alt hvad du kan bruge herfra.
Jeg har jo valgt den lidt nemme løsning og oversætter blot artikler. Men jeg fornemmer mange er glade for det og det er motivation nok.

Jeg har også lagt mærke til at semitten var gået død, så det er fint der kommer en ny der følger op.

Hilsen
Olsen

semit sagde ...

Tak skal du have.
Jeg har sjovt nok også valgt 'den nemme løsning' med små ikke-så-dybe artikler, men meningen er at det er øjenåbnere, og de fleste artikler har også links der fører læseren videre i emnet. Jeg føjer dig til blogroll om lidt.

Related Posts with Thumbnails