mandag den 5. april 2010

Tro og vildførelse

Grund til at tro

Richard Fernandez

Der er sandsynligvis ingen der har indført så mange mindeværdige fraser om tro som G. K. Chesterton. Han var fremragende til at observere "at menneskets natur bare ikke kan leve uden et håb og en form for mål." Håb er som et stof, som menneskeheden ikke kan overleve uden. Derfor er håb - og troen på at håbet indfries - "ligeså farligt som ild."

De klogeste går ind til det med forsigtighed, fordi det kan blive til en løkke om deres hals. Chesterton skrev at "den moderne verden er fyldt med mænd der holder fast ved dogmer så intenst at de slet ikke er klar over de selv er dogmerne. Det kan måske endda siges at den moderne verden, som et samlet hele, holder fast ved visse dogmer så intenst at den ikke ved at det netop - er dogmer."

Sekulariseringens historie skal forstås, ikke som en erstatning for en fornuftstro, men som en udskiftning af en tro til fordel for en anden. Den traditionelle monoteistisme blev forkastet så man kunne 'sælge' den ledige plads for Jesus med Lenin.

Der er måske ikke noget andet århundrede der har oplevet Gude-Mænd som det 20. Lenin, Josef Stalin, Adolf Hitler, Benito Mussolini Mao Zedong, Nocolae Ceausescu, Saparmurat Niyazov, Ho Chi Minh, Kim Il-Sung, Ayatollah Khomeini, Sukarno og Kim Jong-Il, der alle stod for en kultdyrkelse af dem som personer. Det er der en årsag til. Diktatorerne kunne kun sælge tændstiksæskerne med deres portræt på, hvis de kunne få troens sol til at falme.

"Under højdepunktet af deres regimer, blev disse ledere fremstillet som Gude-agtige og ufejlbarlige. Deres portrætter blev hængt op i alle hjem og i offentlige bygninger, med kunstnere og digtere der gennem lovgivning blev afkrævet at skabe værker der udelukkende glorificerede lederen. " Måske have Chesterton ret da han profetisk sagde "den første effekt af ikke at tro på Gud, er at tro på alt."

Det løser næppe problemet. Hvad skal et samfund så gøre, når det er fanget mellem behovet for at tro og så faren ved at tro? Først og fremmest bør samfundet være forsigtig.

Det som er mest fascinerende ved kulter i Amerika, Vesteuropa og Japan er, hvor latterlige genstandene for tilbedelsen var. I 1973 var det ikke lykkedes en tidligere straffet ved navn Donald Defreeze at imponere sin sorte fængelseskammerater og han indså da, at jo mere veluddannede tåberne var des lettere.

Forbryderne var allergiske overfor en anden forbryder. Derfor var han smart, og drog til Berkeley og præsenterede sig som Feltmarskal "Cinque" overfor den hvide middelklasse. Hans udsigter til succes forbedredes øjeblikkeligt og DeFreeze gik i gang med at skabe Symbiones Liberation Army, fik Patty Hearst overbevist og skabte forhåbninger om, det uladsiggørlige øjeblik, da han skulle være leder af Revolutionen.

På billedet ses Patty Hearst under en episode ved et bankrøveri

Hvis skududvekslinger ikke lige er din stil da kunne James Edward Baker, der var ejer af en Sunset Strip sundhedsrestaurant før han begyndte at kalde sig "Fader Yod" eller Ya Ho Wa 13," tilbyde dig medlemskab af Source Familien. Han var leder af denne typiske kult ,indtil han døde efter at være gået ud over en 600 meter høj klint i en hangglider, som han ikke havde lært at flyve.

Hvis du nu var træt af de førende kirkeretninger så var der David "Mo" Berg fra Guds Børn, hvis kvindelige tilhængere benyttede sex til at få nye tilhængere ind i folden. Konversionsandelen nærmede sig 100%, beviset for, hvis man ønsker det, at hvis der er noget der er mere attraktivt en tro så er det tro plus sex.

Men han var det rene vand ved siden af Jim Jones, grundlæggeren af People's Temple, der smed socialismen og politik med ind i gryderetten. Jones overbeviste sin tilhængere om, at de skulle oprette et "socialistisk paradis" midt i den Syamerikanske jungle, hvor han overtalte 913 mennesker til at drikke forgifte Kool-Aid der blev serveret i galvaniserede spande. Det var det største enkelttilfælde af tab af civile amerikaneres liv, indtil den 9/11.

Stilmæssigt var der ingen der kunne overgå Charles Manson. Manson var Åbenbaringen, plus mord, plus musik alt i en pærevælling. Det han ikke havde med var flyvende tallerkener. Med lethed og med ondskab rekrutterede han en klike af tilhængere ved navn Familien. De slog sig ned på en ranch i Californien lige i udkanten af ødemarken, han forudså, at en krig ville blive udløst på grund af, at hvide kvinder ikke ville have noget med sorte mænd at gøre, og Manson sendte sine mordere ud til Hollywood for at slagte sine fjender i en blodrus som fra en filmgyser.

Heller ikke europæerne, efter deres erfaring med Htiler og Stalin, var helt immune overfor tiltrækningen af de mørke kræfter. Der var Raelismen, grundlagt af en fransk racerkører, der er blevet beskrevet som den "største UFO religion i Verden.

Og selv i Japan, hvor man skulle mene at retningen op og ned er rimeligt kendt, blev visse personer tiltrukket, og begyndte at tilbede Shoko Asahara. Han imponerende sine tilsluttede ved at kunne svæve, en egenskab han tilsyneladende lærte ved at klemme balderne samme og så fise, en proces der er en reminiscens af 1950'ernes halvt propeldrevne og halvt jetdrevne flyvemaskine. Asahara beordrede et nervegasangreb i Tokyos undergrundsbane i 1995.

Mennesker der er for sofistikerede til at tro på Jesus har absolut intet problem med at tro på Xenu - eller Gaia.

Så hvorfor tror kloge mennesker på tåbelige ting? Forfatteren Scott Peck påstod, at intelligens ikke er noget forsvar mod tåbelighed, og det gælder især når tro er med i billedet. Den intelligente er måske mere sårbar end den dumme, netop fordi han tror, at han selv er immun, når det faktisk ikke tilfældet.

Det eneste en kultleder skal gøre er at tænde sit neonskilt midt i en åndelig nat, og de forfængelige natsværmere ville komme til det i tusindvis, baske med vingerne mod den elektriske skærm. Hvis du bygger et sådant skilt, så kommer de altså. Uanset om målet for troen er plidder-pladder, at blive ført bort af rumvæsener, eller til Arbejdernes Paradis, så vil disse nattens templer være en god forretning og alle er de bygget op efter samme skabelon. De skal alle have:

1. En Karismatisk leder der kræver total myndighed i deres midte. Fra ham skal myndighed stråle gennem en udvalgt gruppe af tilhængere. Dette er uundgåeligt da magt ikke kommer fra selve insitutionen, men fra den personlige guddommelighed, fra guden i centrum.
2. Kontrolmekanismer der fastholder med en skam- skyldfølelse, og et gruppepres for at få afvigere til at makke ret. I en kult er der kun sange til pris, og sange til fordømmelse af de onde. Afvigelse fra dogmet er at betragte som en moralsk synd; synd eller blasfemi mod en hellig leder og hans mål.
3. At man isolerer sig fra verden. Kult opretter små universer hos sig selv; lukkede hermetiske samfund, hvor "vi" er mod "dem."
4. Ekstremistisk og fanatisk opførsel. I en kult er det yderligtgående normalt. Aktiviteten er i højeste gear, hver en bevægelse. Mennesker opfører sig som var de besatte, fordi tiden er kort. Det længe ventede øjeblik er nært forestående.
5. Hemmelighedskræmmeri og bedrag. Dokumenter og procedurer skjules. Nærgående spørgsmål behandles med mistænksomhed. Forbindelser, personlige historier, finansielle forhold, beslutninger --- alle er de bag en brandsikret mur. Intet er gennemskueligt.

Selv her mener jeg Chesteron viser vejen. Hovedforsvaret mod fanatismen er at åbne øjnene for de "vilde og uopdagede" dyder ved verden. Det er at le, ikke på en kynisk og grusom måde over det der går for at være en moderne komedie, men med barnets ægte rene humor. Det er at acceptere det almindeliges hellighed; at lade den mulighed stå åben, at ganske almindelige mødre og fædre kan være klogere end en politisk leder, der "er som en slags Gud."

Det eneste vedvarende forsvar mod forførelsen mod slaveri er overbevisningen om, at du ikke er en slave; at helt nede ved jorden, hos hver person, uanset hvor dårligt uddannet vedkommende er, så kan selv du vide noget om sandheden uden du har brug for en fortolker; du kan gå ind i en kirke og den der Lille Stemme du hører er ikke fra din præst.

Neonskiltene er flotte, men du behøver ikke flagre derhen. Hvis natsværmerne ser længere end blot skiltet så kan de selv i den mørke dal flakse forbi det farverige neonskilt, og med beslutsomhed se op mod stjernerne og lade vingerne føre dem videre ud på flyveturen.

Richard Fernandez

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails