onsdag den 29. december 2010

11. september 1793 første gang.

'Til Tripolis kyster...'

Joseph Farah

Hold da op hvor tingene er blevet anderledes

Jeg har netop hørt at U.S. Udenrigsministeriet foreslår, at vi bør forhandle med de somaliske pirater ved at betale løsepenge for frigivelsen af 26 bangladeshere om bord på det bortførte skib MV Jahan Moni.

Washington siger at "penge var det eneste motiv" bag gidselstagningen, og at pirater sandsynligvis vil frigive de tilfangetagne for langt færre penge, end de kræver, fordi der er "lavsæson" for pirateri.

Bangla Desh har indtaget en mere principfast holdning - at ingen nation kan betale løsepenge til pirater.

Det kan vel ikke vare længe før U.S. vil bidrage til løsesummer eller betale den fuldt ud.

Sikke en forandring i U.S. udenrigspolitikken.

I 1874 fik Thomas Jefferson, John Adams og Benjamin Franklin til opgave, af den første Kongres, at mødes i Paris for at forberede markedsførelsen af U.S. produkter i Europa.

Jefferson blev hurtigt klar over, at den største udfordring U.S. handelsskibene stod overfor var det som eufemistisk blev kaldt "Barbarer pirater."

De var slet ikke "pirater" i den traditionelle betydning, bemærkede Jefferson. De drak ikke og jagtede ikke kvinder, og de var faktisk ikke ude i deres ærinde for at blive rige. Deres motivation var i stedet strengt religiøst. De købte og solgt slaver, ja helt sikker. De plyndrede skibene. Men de benyttede deres bytte til at købe kanoner, skibe, våben og ammunition.

Ligesom de vi nu kalder "terrorister" anså de sig som værende med i jihad og kaldte sig "mujahedeen."

Hvorfor udgjorde disse 18. tals terrorister sådan en alvorlig trussel mod U.S. handelsskibene? Med uafhængighed af Storbritannien, mistede de tidligere kolonier beskyttelse af den største flådestyrke i verden. U.S. havde ingen flåde - ikke et eneste krigsskib.

Jefferson foresprugte sin europæiske værter, om de ikke ville tage sig af problemet. Han var slået af forundring over at Frankrig og England begge betalte afgifter til fjenderne - der til gengæld benyttede pengene til at udvide deres armada, købe flere våben, bortføre flere handelsskibe, tage flere uskyldige civile som slaver og kræver endnu større løsepenge.

Dette var aldes ufornuftigt for Jefferson. Han indså at 'købet' af fred med muslimerne kun ville være midlertidigt. De ville altid kunne finde en undskyldning for at bryde aftale, give europæerne skylden og kræve endnu højere afgifter.

Efter at have undersøgt militant islams historie i tre måneder fremkom Jefferson med en helt anderledes politik når det drejede sig om terrorister. Men først flere år senere kunne denne politik gennemføres.

Som første udenrigsminister tilskyndede Jefferson til opbygningen af en flåde for at redde de amerikanske gidsler i Nordafrika, og forhindre fremtidige angreb på U.S. skibe. I 1792 fik John Paul Jones til opgave at drage til Algiers under dække af diplomatiske forhandlinger, men den formålet at finde et større mål for et angreb af flåden.

Angrebet på Tripoli 1801

Jefferson var klar til at gå på pension et år senere, da det som kun kan beskrives som "Amerikas første 11. september" indtraf.

Amerika blev ramt af sit første mega-terror angreb gennemført af jihadister. I efteråret 1793, pågreb algierne 11. U.S. handelsskibe og tog flere end 1oo amerikanere som slaver.

Da forlydender om angrebet nåede New York gik børsmarkedet helt i stå. Rejser blev aflyst i enhver større havn. Søfolk blev arbejdsløse. Skibsforsyningsfirmaerne gik konkurs. Det 11. september gjorde ved U.S. økonomien i 2001, var det som masseskibskapringerne i 1793 gjorde ved den skrantende U.S. økonomi i det år.

Som en følge heraf tog det blot Kongressen fire måneder at beslutte at bygge en flåde krigsskibe.

Men selv da, besluttede Kongressen sig ikke for at indlede en krig, som Jefferson foreslog. I stedet sendt man diplomater til algierne for at forhandle mens man byggede det som ville blive til U.S. Navy. Til sidst betalte U.S. næsten 1 million dollars og gav Pashaen af Algiers et nyt krigsskib, "Halvmånen," for at få frigivet de 85 overlevende amerikanske gidsler.

Det var først i 1801, under Jefferson som præsident, at U.S. begav sig i kast med det som blev en fireårig lang krig mod Tripoli. Det var først i 1830, da Frankrig besatte Algeriet, og senere Tunis og Marokko, at terrorismen til søs endelig holdt inde.

Frankrig forlod Nordafrika i 1962 - og hurtigt blev det en større base for terrorisme endnu en gang.

Historiens morale? Forsoning virker aldrig. Jefferson kunne se det. 11. september var næppe begyndelsen. Krigen vi udkæmper i dag er den længst konflikt i menneskehedens historie. Det er virkelig på tide at lære af historien, og ikke gentage dens fejltagelser.

Lad mig stille dig et enkelt fornuftigt spørgsmål: Vil det at betale løsepenge til de muslimske pirater gøre en ende på truslen? Eller vil det langt mere logisk hjælpe med til at skabe et nyt marked for pirateri - og sikre at der aldrig kommer en "lavsæson" for det?

Joseph Farah

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=244129
Joseph Farah is founder, editor and CEO of WND and a nationally syndicated columnist with Creators Syndicate. He is the author or co-author of 13 books, including his latest, "The Tea Party Manifesto: A Vision for an American Rebirth," and his classic, "Taking America Back: A Radical Plan to Revive Freedom, Morality and Justice," now in its third edition and 14 printings. Farah is the former editor of the legendary Sacramento Union and other major-market daily newspapers.

Denne artikel er anbefalelsesværdig: Da Forfatningens Fædre stop op mod islamismen.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Eftergivenheden i dag er uforståelig for mig.
Vi har i lang tid haft krigsskibe i området med svært søartilleri, missiler og meget andet.
Vi ved hvilke havne der bruges til de kaprede skibe.
Det ville være en smal sag for Vesten at ændre disse havnebyer til grusbunker.
Indbyggerne kunne få en frist på 8 timer til at komme væk inden bombardementet.

falkeøje

Related Posts with Thumbnails