Jul med Clarence
Næ, nej det er ikke "Englen Clarence" fra It's a Wonderful Life. (Film med Jimmy Stewart i hovedrolle) se evt. denne artikel om handlingen) Clarence i denne overskrift er meget mindre inspirerende, og absolut ikke engleagtig -- faktisk den rene svindel. Jeg tænker her på Clarence Darrow, dogmatisk forsvarer for ateisterne.
Mens kristne på denne tid af året må absorbere endnu en forhånelse af deres helligdag, var det måske en overvejelse værd at huske på Darrow. Darrow's handlinger og triumfer står som et vendepunkt, en ledestjerne for den verdslige-progressive lange march mod kristnes interesser, uanset om det drejer sig om bøn i skolerne eller den nyeste stævning fra ACLU mod kristne julesange.
Clarence Darrow (1857-1938) den agressive sarkastiske sagfører der ramlede ind i William Jennings Bryan i 1925 i retssagerne "Scopes Monkey Trials," den episke kamp, evolution kontra kreationisme. Bryan, blot for at nævne det, havde været præsidentkandidat for Demokraterne tre gange. Han var af den gamle skole, dengang Demokraterne var mere konservative og langt mindre verdslige, mere i form af Harry Truman og Jack Kennedy, end Harry Reid og Nancy Pelosi. Darrow's nedværdigelse af Bryan er udødeliggjort i den rædselsfulde film, Inherit the Wind, (med Spencer Tracy som Darrow og Frederic March som Bryan - synopsis orientering)der portrætterer Bryan som en tåbe og Darrow som en fremragende forsvarer af borgerlige friheder, "tolerance," og "fornuft."
Dette er nogle af grundene til at moderne sekulære på venstrefløjen bliver ved med at synes Clarence Darrow er en sejrende helt. Disse typer skiller sig markant ud fra religiøse progressive forfædre som Bryan, Woodrow Wilson, Dorothy Day og Jane Addams, blandt mange. Nutidens progressive professorer bare elsker Darrow.
Det er altsammen meget veletableret. Det som overraskede mig, var imidlertid at opdage at den yderste ekstreme del af venstrefløjen -- nemlig Amerikas Kommunister -- på samme vis elskede Darrow. Dette var et chock, helt uventet, da stødte på Darrows navn adskillige gange i Sovjets Komintern Arkiver om Communist Party USA (CPUSA).
Hvorfor ærede kommunisterne Darrow? En af de ting de værdsatte højt var hans arbejde mod religion i Scopes retssagerne. Der var ingen mere forbitrede fjender af troen, end kommunisterne fra Moskva til New York. Darrow var guf for bevægelsen med hans pionerarbejde mod Gud, og hans udstilling af den tåbelige "overtro" hos Bryan og hans bondeknolde fundamentalister.
Darrow og Byran under retssagen
Men der er mere. Endnu en grund til kommunisternes begejstring for Darrow er en kendsgerning som ikke undervises i skolerne: Darrow forsvarede dem og især kommunistlederen Ben Gitlow, begyndende med en række dramatiske hændelser og sager, i tidsrummet fra 1919-1920'erne, da de (med rette) blev forfulgt for at være fortalere for en væbnet revolution og at det amerikanske system skulle fjernes, de ønskede det erstattet med en "Sovjet Amerikansk Republik." (For at se nogle af de dokumenter fra Komintern Arkiverne - klik her.) De blev anklaget af præsident Woodrow Wilson chefanklager, Alexander Mitchell Palmer, på grund af deres åbenlyse undertrykkende, antiamerikanske, pro-Bolshevik aktiviteter.
Man kunne forestille sig at de liberale/progressive var splittet om dette mene. Her var der Darrow og de amerikanske kommunister i kamp mod de progressives progressive Woodrow Wilson. Imidlertid blev enhver liberal sympati meget kløgtigt vendt på hovedet da Darrow snedigt angreb, ikke kommunister, men anti-kommunisterne. For de liberale har anti-kommunismen altid være en værre synd en pro-kommunismen. Deres evige dæmon er Joe McCarthy, ikke Joe..Stalin.
Meget betegnende var Darrow et af de første medlemmer af ACLU grundlagt i 1920 af ateisten og kollegaenRoger Baldwin, der også, på det tidspunkt var en pro-Sovjet kommunist. ACLU blev grundlagt blot få måneder efter Det Amerikanske Kommunist Parti og Sovjets Komintern. Som jeg skrev i sidste uge, var en stor del af gruppens arbejde til en begyndelse at forsvare de amerikanske kommunister. ACLU medlemmerne og American Communist Party flokkedes om hinanden.
Når det gælder Darrow da adopterede han uden forbehold ACLU og American Communist Party's retning ved at argumentere for at Amerika var ved at blive opslugt af hysterisk anti-kommunisme. Dette er selvfølgelig, årtier før Joe McCarthy. Ingen overraskelse i det. Den amerikanske venstrefløj, fra grundlæggelsen af American Communist Party har portrætteret utallige anti-kommunister, Demokrater som Republikanere, som reinkarnationer af McCarthy.
Clarence Darrow's forsvar i retten af Gitlow og de amerikanske kommunister var mere betændt end blot det. Faktisk var hans fremlæggelser direkte bedrageriske. Ikke alene var de amerikanske kommunister ikke loyale overfor USSR, insiterede Darrow, trods de fliers der blev smidt på dørtrin og postet i bygninger af Kommunistpartiet (klik her), men de var selve legemliggørelsen af Den Amerikanske Revolution og Forfatningens Fædre. "Hvis en mand er bange for revolution i Amerika," argumenterede Darrow i retten, "han ville da være bange for sin egen mor!"
"Revolution?" hånede Darrow. Hvad var mere passende amerikansk? Disse amerikanske bolshevikker der ønskede at erstatte Den Amerikanske Forfatning med Sovjet "Forfatningen," var moderne Jefferson'er og Madison'er
Som om det ikke var kænkende i sig selv, indbefattede Darrow, ateismens champion, Den Almægtige i sin henrykkende revolution: "Der er ikke en dråbe ærligt blod i hver enste mand der ikke kan se tilbage på en eller anden revolution, som han ikke vil kunne Gud takke for at de som gjorde oprør vandt."
De 'slemme' var ikke kommunisterne ifølge deres opremsning; nej, Woodrow Wilson og hans onde anti-kommunist korsfarere var de slemme fyre. Darrow argumenterede for at hvis Abraham Lincoln havde været i live, da ville Wilson Justitisministerium havde sendt "natlige ryttere ud for at invaderes hans kontor og hans privathjem og sende ham i fængsel."
Betegnende nok er disse ord, benyttet af Darrow citeret i selvbiografien af Ben Gitlow fra 1940. På det tidspunkt var den nu 'omvendte' Gitlow flygtet fra kommunistbevægelsen og husker med flovhed disse ord. Det var noget af en omvendelse. Gitlow stillede to gange på som Kommunistpartiets vicepræsidentkandidat i USA og havde endog været med i Kominterns Exekutivkomite. Efter en længerevarende tavshed stod Gitlow frem og vidnede foran Kongressen (1939) og skrev to store bøger, I Confess (1940) og The Whole of Their Lives (1948), hvor han fremlagde en strøm af afslørende kendsgerninger om CPUSA's forbindelser med Moskav fra den "fanatiske hengivenhed" for Sovjetunionen til den fortsatte forpligtelse til "den ultimative sejr over kapitalistverdenen" til den spionage og accept af at støtte finansiel Stalin regimet, herunder støttemidler til Daily Worker. For at afsløre og udstille gav Gitlows tidligere kammerater ham etiketten - "fascist."
Da Gitlow fremkom med disse afsløringer, stillede det samtidig nogle kernespørgsmål om Darrow, der da netop var død: Hvor meget vidste Darrow? Havde Darrow været et værktøj for kommunisterne eller hjalp han dem med deres sag? Uanset hvad, kommunisterne var evigt taknemmelige overfor Clarence Darrow.
Endelig er det nøglen til forståelsen af, hvorfor kommunisterne omfavnede Darrow, at han var imod Demokratiske ikoner som Woodrow Wilson og FDR, som kommunisterne foragtede. Faktisk var det Darrows kritik af New Deal der bragte ham i søgelyset -- mere specifikt min skærm til mikrofilm -- i Komintern Arkiverne. Kommunistdagsordenen var, at FDR var "fascist," ville have en "verdenskrig," "søgte at påtvinge "tvangsarbejde." (Klik her for eksempler.)
I et tilfælde fandt jeg at kommunisterne varmt anbefalede "Darrow Rapporten," der sønderlemmede New Deal. "The Darrow Report," siger siderne i en CPUSA publikation, "fortæller sandheden" om New Deal. "Den siger det som kommunisterne har sagt fra begyndelsen."
Vil denne lille beretning overraske de venstreorienterede? Selvfølgelig.
Der er ingen undervisning om dette i vore skoler, et produkt af venstrefløjens egne dagordener -- særligt dens had til anti-kommunismen. Encyclopedia henvisninger til Darrow har ikke disse forbindelser med. En Google søgning om Darrow har, i skrivende stund, ikke en eneste antydning af noget af det som er skrevet i denne artikel, og ordet "kommunist" forekommer endog slet ikke.
Værs'god. Clarence Darrow helten fra retssagerne Scopes Monkey - og så meget andet. Forvent ikke at lære om det i samfundsfag. Der vil man med stor sandsynlighed kun høre Darrows ondskabsfulde ord mod kreationisterne fremfor Darrows glødende ord for kommunisterne.
http://spectator.org/archives/2010/12/21/christmas-with-clarence/1
Paul Kengor is professor of political science at Grove City College. His books include The Crusader: Ronald Reagan and the Fall of Communism and the newly released Dupes: How America's Adversaries Have Manipulated Progressives for a Century.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar