Frihedsgenets historie

Frihedsgenets historie

Amil Imani

 “Jeg er næsten færdig med at skabe dig, jeg mangler blot at indsætte et sidste gen," siger Gud til mennesket.

"Ja Herre, jeg kan næsten ikke vente med at komme i vej," svarer mennesket.

"Nu da jeg holder af dig, vil jeg give dig et valg i denne meget vigtige sidste komponent. Ønsker du det gen der automatisk styrer dit liv - Refleks Genet; et der ville tage de fleste af dine beslutninger for dig - Instinkt Genet; eller det gen der ville give dig magt til at du selv kan tage dine beslutninger - Friheds Genet?" spørger Gud.

"Herre da du er den evindelige godhed ved at give mig et valg i denne vitale sag, kan jeg så få det gen der vil give mig absolut kontrol over det jeg foretager mig? Hvis ikke, vil jeg vælge Friheds Genet, siger mennesket.

"Jeg kan se du allerede lægger planer. Nej, du kan ikke ikke få noget absolut. Alle sådanne er begrænset til mig. Alle mine skabninger, herunder dig, er kun relative," siger Herren.

"Helt sikkert, Herre. Jeg forstår at alt ved dig er absolut, afgjort, og fuldkomment. Men det skader vel ikke at spørge, vel Herre?" siger mennesket.

"Du er dog en uforskammet vovehals, er du ikke? Jeg kan se jeg er ved at lave min første fejltagelse i mit liv ved at skabe dig," siger Herren mens han ryster sin pegefinger mod mennesket.

"Tilgiv mig Herre, jeg mente det ikke på den måde du opfatter det," undskylder mennesket.

"Jeg kan også se du benytter din bedragerevne på mig. Tag ikke fejl, lille ven. Husk at jeg kan se alt der foregår i dit hoved som i dit hjerte. Prøv aldrig nogensinde at lave numre med mig," siger Herren.

"Ja, Herre. Af en eller anden grund følte jeg du har givet mig den evne, og så kunne jeg vel også bruge den. Hvorfor ellers få den? Men du har ret. Du har altid ret og der er ingen undtagelser. Med dig, skal jeg bare være helt ærlig og ligefrem," siger mennesket ydmygt.

"Jeg kan se du benytter en af dine andre evner. Du fedter for mig," siger Gud med en munter stemme.

"Men Herre, hvorfor kræves det så af mig at jeg skal bede til dig og takke dig for alt?. Jeg kan ikke se forskellen. Hvad er bøn og hvad er slesken? bønfalder mennesket.

"Jeg vidste lige fra begyndelsen at mine problemer med dig ville være uden ende, og det er begyndt i dette øjeblik. Men det er netop hovedårsagen til jeg skaber dig, alligevel. Det er ikke morsomt blot at have alt der kører efter et forudbestemt program. Jeg har brug for spænding, noget uforudsigeligt, og endog nogle udfordringer i mit liv," siger Herren.

"Herre, for at vende tilbage til tilbudet, så virker det på mig besnærende at være i stand til selv at bestemme. Jeg tror at hvis noget spænding og udfordring er godt for dig, Herre, da er det helt sikkert også godt for mig. Jeg kan ikke takke dig nok for at tilbyde mig Friheds Genet," siger mennesket. 

"Netop, alt der er godt for mig kan være godt for dig, men er ikke godt for dig. Det må du aldrig glemme. Jeg er Gud og den Eneste Gud. Jeg skaber dig i mit billede, men jeg er skaber dig ikke som min dobbeltgænger. Der er en kæmpeforskel. Forstår du det? indrømmer Gud.

"Det gør jeg helt sikkert, Herre. Mange tak, Herre," siger mennesket.
 

"Friheds Genet er din allermest værdifulde egenskab. Mange vil have som mål at frarøve dig det, og ved at gøre det føje mere magt til sig selv, mens de forvandler dig til en robot. Du skal være tapper og bevogte den med selve dit liv. Pas på tre slags mennesker: Charlataner, demagoger og politikere. Og langt oftere end sjældent vil nogen dukke frem der er alle tre af disse karakterer indpakket som een," siger Gud.

"Herre, det var en god advarsel. Jeg værdsætter den virkelig meget. Men fortæl mig venligst, hvordan jeg kan se forskel på en sand og en falsk påstand," beder mennesket.

"På den frugt skal I kende dem," svarer Gud.

"Herre du ved jeg ikke er klog nok til at forstå denne metafor. Ville du, i din uendelige godhed, tydeliggøre det for mig?" siger mennesket.

"Hvis jeg nu grundigt tydeliggjorde det for dig så ville det være en krænkelse af Friheds Genets forudsætninger. Det bedste jeg kan gøre er at give dig nogle få holdepunkter: Enhver der hævder at være i besiddelse af særlige privilegier og status, kommer med omfattende løfter og trusler, sætter det ene folk op mod det andet og forårsager blodsudgydelse bland folk passer på karakteristikken. Den allerfarligste af disse ondskaber er den der falskt hævder at være sendt ud af mig," siger Gud.

"Tak Herre, det var noget der hjalp," siger mennesket.

"Husk også at den aftale du indgår med mig vil gælde for ikke alene dig, men for alle dine efterkommere der vil bebo planeten Jorden. Jeg skal advare dig før du tager din endelige beslutning, at det at indgå en aftale med mig kaldes en "pagt." Alle pagter med mig kan ikke laves om," fortsætter Gud.
 

"Tak Herre. Du er så god mod mig. Jeg aner ikke hvordan jeg kan gengælde al denne venlighed. Tilsyneladende kan jeg ikke da du har alt. Men jeg vil tilbede dig og bede til dig i ærbødighed, hvis det passer dig Herre," siger mennesket.

"At bede er helt i orden. Men da jeg kender dig, vil du benytte bønnen til at sleske for mig og bede om ting. Det virker ikke. Når du en gang er for dig selv, så er det sådan. Glem ikke det," siger Herren.

"Ja, Herre, jeg og alle mine fremtidige efterkommere vil for evigt være taknemmelige for din kærlighed og generøsitet, for at give os lov til på en måde at være herrer over vor egen skæbne fremfor at være som noglel af vore nære slægtninge der stadig lever i skoven og er meget behårede," siger mennesket.

Nu hurtigt fremad

Det var ikke det forbudte æble der fordømte mennesket. Det var hans dumme beslutning om at vægle det Gen med det største råderum for at tage beslutninger, da han undlod at bede Herren om også det Gen der øverst på hylden - visdom - til at foretage valg. Utallige hjernedøde beslutninger såvel som direkte nederdrægtige har spundet et spind rundt om menneskets elendighed gennem tiden. Lidelsens klagesange der lyder over mennesket er virkelig højlydt.

I svære tider har mennesker igen og igen belejligt glemt deres pagt med Gud. De ville vende sig til ham som var han en 'klar det hele for os' hjælper. De ville også glemme at han kunne se i deres hoveder og hjerter når de underkastede sig ham ved at bede til ham, fordi de har nogle ønsker de gerne ville have opfyldt. Inden længe, blev bønner ikke meget andet end slesken til Gud og anmodning om ting og ydelser.

Hele tiden forblev Gud trofast overfor sin del af pagten og ignorerede folkets insisteren på at krænke den oprindelige aftale i deres favør, således at de kunne tage alle de tåbelige beslutninger de kunne ønske og lade Gud rydde op i det rod der var i deres individuelle og kollektive liv.

Herren kunne man ikke lave 'numre' med. Han lader sig ikke rokke. Men folket fortsatte med deres planer om at Herren skulle bryde eller i det mindste lette på pagten. De regnede med at smiger muligvis var en god løsning. Derfor opfandt de bønner, en forfinet udflugt for en indkøbsliste til Herren. Længe før Internettets komme og e-mail, benyttede folket Gmail - ved at sende lange og alvorlige breve ved hjælp af den trådløse forbindelse.

Og det var denne tingenes tilstand der gødede jorden for fremkomsten af de selvsamme mennesker som Gud havde advaret om, charlatanerne, demagogerne og politikerne. Disse bedragere dukkede op overalt i verden og præsenterede sig selv om svaret på folkets Gmail og løsningen på deres problemer. Vi ved alle, hvordan disse misdædere, i skikkelse af enkeltindivider, grupper og endog regeringer forstærkede menneskehedens problemer fremfor at løse dem.

Folk ville ikke give op og passe sig selv. I stedet vendte de sig til snedigheder og alt hvad de kunne mene ville narre Herren til at gøre tingene for dem. De byggede utallige katedraler, moskeer og templer med overdådig udsmykning i forsøget på at lokke Herren indenfor så han kunne høre deres bønfaldelser helt tæt på. Igen - intet af det duede.

Desperate situationer fostrer desperate midler. Og Gud, der ikke kom folket til hjælp, tvang mange til at vende sig til andre kilder med elendige resultater. Blot nogle få nylige tilfælde af dette tragiske fejltrin burde advare os om at gå imod Herrens oprindelige råd og ikke blive ofre i fremtiden for bedragere.

* Fra den primitive Arabiske Halvø dukkede Muhammad frem for 1400 år siden, en ulærd ansat hos en rig enke Khadija, som hævder han er bæreren af en fuldkommen livsopskrift fra Gud - Koranen. Han hævdede at menneskeheden intet bedre kunne gøre end at følge dens forskrifter og og søge at efterligne Muhammads eget livseksempel som en garanti for velsignelse og frelse. Som en del af aftale måtte folket omfavne Islam - overgive sig - overgive deres Frihed til Muhammad.

Spørgsmål: Hvorfor skulle den Alvise Herre vælge en ulærd ørkenbeboer af alle folk i verden, som sin budbringer? Hvorfor vælge en mand der ikke kunne læse eller skrive, en mand der i løbet af 20 år påstod han modtog periodiske åbenbaringer fra Gud og som måtte stole på andre for at nedskrive til punkt og prikke hans tanker? Disse erindringer blev nedskrevet som ord til ord ytringer og bud fra Gud. Ydermere dukkede et dusin versioner af Koranen op, og et fejlbehæftet Kalifat valgte en af dem og fik resten brændt. At brænde bøger har siden altid været en følgesvend til Islam.

Men igen dette er Herrens veje og ingen har fået lyset til at betvivle dem. Som den uvidende person jeg er, vil jeg endog ikke løbe risikoen ved at stille opfølgende sprøgsmål.

Spørgsmål: Ville den samme Herre der gav mennesket Frihedsgenet, ensidigt krænke sin pagt ved at sende en udsending der skulle borttage folkenes værdifulde gave for enden af en sværdspids?

På ingen tid, hærgede de vilde fra Arabien, tilskyndet af win-win løftet fra Muhammad - du dræber, du får dine ofres ejendele i denne verden - du bliver slået ihjel og din del belønning vil være et ubegribeligt glorværdigt sensuelt Allah paradis - formidlet i lande nært og fjernt. 

* Fra det "civiliserede" land Tyskland fremstod en syfilitisk bandit, der bad det tyske folk om at overdrage deres Frihed til ham i bytte for en brandsikker løsning på deres økonomiske og sociale elendigheder. Med succes portrætterede han jøderne som værende hovedårsagen for nationens lidelser. Inden længe formede de godtroende masser der gik efter den nemme løsning lange køer i by og på land og nærmest faldt over hinanden i ren ivrighed efter at overdrage deres Frihed til den frelsende "Führer!"

Det tyske folk abonnerede blindt på nazisternes løfter om økonomisk genrejsning, og genskabelsen af den tyske stolthed, og oprettelsen af den ariske races overherredømme. På et splitsekund hærgede horder af Brunskjorter landet i jagten på jøderne. Anti-jøde manien udvidedes hurtig til at opsluge sigøjnerne, ikke-kristne, de psykisk handicappede, de homoseksuelle og mange flere.

Folkemorder Hitler fandt de belejligt at se noget bort fra de "afskyelige" semitiske folk - araberne - ved at give stormuftien af Palæstina, Haj Amin al-Husseini, en fælles jødehader, et meget storslået velkomst i Tyskland.

Der er vel næppe brug for at dokumentere nazisternes rædsler her, hvor det lykkedes en charlatan at forføre en nation, frarøve et folk deres frihed og fåorårage så meget død og ødelæggelse.

*Det er utænkeligt at en oldgammel nation - Iran - med en glorværdig historie, gav en højtstående demagog Ayatollah Khomeini lov til at samle folket mod Shahen med løfter om et styre for folket og retfærdighjed for alle. De nu længe lidende iranere af alle klasser overdrog deres frihed til den turbanklædte hykler og hans bande af morderiske sykofanter.

I Iran var det ønsketænkning da de opfattede "Allahs hellige mand" som svaret på deres bønner. De fanatiske muslimer opfattede ham som Den Ene, der kunne genoplive de falmende formuer som følge af Muhammads tro og bane vejen for den længe ventede genkomst af  Saheb-ul-Zaman (Tidlsalderens Herre.) De verdslige håbede på frihed fra Shahens diktaturs åg. Religiøse og etniske minoriteter drømte om en tid hvor skruppelløse spekulanter ikke længere ville lade dem være ofre.

Godtroenheden var ikke kun begrænset til iranerne der lod sig bedrage. På den anden side af kloden, så præsidenten for United States of America - legemliggjort i Jimmy Carter - Khomeini som en helgen og en frelser. Carter gav den absolut nødvendige støtte til den mand hvis største krav på rangen som Stor Ayatollah var hans langvarige optagethed af problemer vedrørende seksuelt samvær med dyr.

Ikke så snart havde denne Allahs bedrager indtaget magten førend iranere af alle klasser kom til at betale prisen - titusinder med deres liv - for den tåbelighed at lade 'Tre-i een Ayatollah' tage beslutninger for dem, den 'Tre-i een' som Gud advarede mennesket imod.

I over 30 år har det iranske folk nu betalt prisen for denne tragedie der er overgået dem. Og det slutter ikke der. Khomeninismen er den ild der spreder sig udover Irans grænser. Khomeinismen er en voldelig udgave af Islams Shiisme. Islam betyder underkastelse. Underkastelse til Allahs vilje og diktater som åbenbaret af Muhammad.

En sand muslim kan ikke, og tror ikke på friheden. Alt er op til Allah, for således siger Muhammad. Alt en muslim foretager sig er med hensyn til viljen og kravet fra Allah. Det er at denne grund at talemåden ensha-Allah (Om Allah det vil) altid følger med ethvert løfte eller enhver forpligtelse som en troende kommer med. Ved at inddrage Muhammads som den ufejlbarlig og evige udsending fra Allah, overdrage en muslim sin frihed til at bestemme til ham.

Muslimernes overdragelse af Frigheden er ikke kun et personligt valg. Muslimerne har forladt deres allermest værdifulde rettigheder, og de er klar til at gøre alle muslimer som dem, enten med krog eller snøre. Det er blevet sagt at elendighed elsker selskab. Den form for elendighed som Islam har påført muslimerne og de islamiske land spreder sig hurtigt som en pest der skal bekæmpes af alle der hylder deres Gud-givne Frihed.

 
En personlig bemærkning

For mit vedkommende stiller jeg mig hos det folk der beskytter deres Frihed - selv ansigt til ansigt med døden. Jeg er med Masadas folk der begik masseselvmord fremfor at bøje nakken for det romerske slaveåg. Jeg er med Kaveh Ahangar, Babak Khorramdin, Maziar, Sattar Khan og tusinder af andre ædele iranere der forsvarede Friheden til døden. Jeg er et ekko af Patrick Henry's råb: "Giv mig frihed eller giv mig døden."

Livet uden frihed er en levende død. 

 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amil Imani is an Iranian-American writer, poet, satirist, novelist, essayist, literary translator, public speaker and political analyst who has been writing and speaking out about the danger of radical Islam both in America and internationally. He has become a formidable voice in the United States against the danger of global jihad and Islamization of America. He maintains a website at www.amilimani.com. Imani is the author of the riveting book Obama Meets Ahmadinejad and the upcoming thriller Operation Persian Gulf.