torsdag den 12. juli 2012

Strøtanker om storpolitik

Strøtanker om politik

           
Thomas Sowell
       
Venstreorienteret logik er blevet selvmodsigende i talemåder       
                    
Strøtanker om den nuværende scene:

Mange mennesker kan have stemt på Barack Obama i 2008 på grund af hans karisma. Men enhver der er bekendt med de katastrofale resultater hos karismatiske politiske ledere rundt om i verden i det 20. århundrede burde være løbet i skjul i bakkerne, når de mødte en politiker med karisma.

Hvad der er mere skræmmende end nogen politik eller politisk problem er den udbredte tendens til at behandle politiske emner som personlige konkurrencer i talemåder -- kappestridsevner i at benytte beskyttende ord -- fremfor seriøse forsøg på at finde ud af hvad kendsgerningerne går ud på, og hvilke muligheder det så giver.

Mennesker der spekulerer på hvad de kan give som en eksamensgave i år burde overveje The Passage of Power af Robert Caro, friskudkommet i 4 bind er hans monumentale biografi om Lyndon B. Johnson. Dens afsløringer af den kyniske, bedrageriske og nederdrægtige politik i Washington burde være en modvægt mod de ‘fromme’ dimissionstaler som unge mennesker hører omhandlende det ærværdige ved “offentlig tjeneste.”
 

Den nye franske præsident, en socialist, siger helt åbent at han ikke kan lide rige mennesker, at “min ægte fjende er finansverdenen,” og tilsyneladende har han planer om meget højere skatter på høje indkomster. Han har ikke bemærket, hvor let det er for den rige at flytte til et andet land, hvor skatterne er lavere -- eller sende deres penge derhen?

I lang tid er Demokraterne draget til Washington for at vinde for enhver pris, mens alt for mange Republikanere drog til Washington for at indgå kompromis med Demokraterne. Fremkomsten af Tea Party kan meget vel forandre dette.

Stadig flere synes at have overbevist sig selv om at de har ret til en “rimelig del” af det som andre har indtjent. Hele nationer synes nu at mene at de skal have kaution, have hjælp mod konsekvenserne af deres eget hensynsløse overforbrug, og det af nationer der var langt mere sparsommelige.

De som går ind for nedskæringer i militærforbruget synes ikke at forstå at vort militær er til ikke blot for at vinde krige, men for at være så overvældende overlegen overfor mulige fjender at det forhindres at en krig i det hele taget skal udkæmpes.

Nogle der nu alt for sent kan se hvad Obama virkelig er, siger at han har forandret sig. Dette er muligvis lettere end sige, end at indrømme, at man var blind overfor hele mandens forhistorie og at man blev indfanget af hans retorik og genialitet.

Ønsketanker er ikke idealisme. Det er selvbedrag i bedste fald og selvophøjelse i værste. Under alle omstændigheder sker det sædvanligvis på andres bekostning. Med andre ord er det det modsatte af idealisme. Den ondsindede fjendtlighed hos venstreorienterede mod Sarah Palin er noget som de selv burde være bekymret over. Trods alt er hun blot en person med en anden holdning om politik og en anden social bagggrund og stil. Det jeg frygter venstreorienterede mest foragter er deres forestilling om at hun er en person der taler mod bedre vidende.
Da Harry Truman var præsident for USA havde han et skilt på sit skrivebord i Det Hvide Hus der med indskriften:  “The buck stops here.” (betydningen af at ansvaret ligger hos den som tager det) Hvis Barack Obama havde et skilt på sit skrivebord ville det sige.”The buck stops with Bush.” 
 

Er der virkelig nogen der seriøst tror at korte kjoler, fremvisning af knoglede knæ får kvinder til at være mere attraktive?

I de fleste diskussioner om problemerne med amerikanske offentlige skole, den lave intellektuelle kvalitet af de som kommer ud af vore skolers undervisning er der den 400 kg tunge gorilla der hele tiden bliver ignoreret. Sådanne lærer kan ikke give deres studerende de intellektuelle kvaliteter som de ikke selv besidder.

Skulle vi virkelig vente på Solyndra og andre regerings “investeringer” og katastrofer for at erfare hvilket økonomisk nonsens politiske “investeringer” er? Hæmningsløst forbrug for at få stemmer, eller kampagnebidrag, fra modtagerne af regeringens storsind er dog stadig hensynsløst forbrug, uanset hvilke andre ord der benyttes for at gøre det mere ærværdigt - uanset om disse ord er “stimulus” “jobs”, “investering” eller noget andet.

I den venstreorienterede logik, hvis livet er uretfærdigt så er svaret at få flere skattepenge overført til politikerne så de kan forbruges på måder der vil forøge deres chancer for at blive genvalg.
       

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

http://spectator.org/archives/2012/06/22/random-thoughts/1

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails