Amerikas sidste frie valg? - Del 3

Amerikas sidste frie valg?  Del 3.

Wes Vernon

Se Del 1 her.     Del 2 her.

I månederne før Barack Obama modtog præsidentembedet søgte mange amerikanere substans i “forandrings” sloganet, men var dog noget forbeholdne over for manden. Der var lidt for mange foruroligende rapporter om hans baggrund til at være ubekymret. På den tid, spørgsmålene blev stillet, gav svarene kun en smule lys. Det skyldtes at hr. Obama havde brugt millioner på at holde sin baggrund skjult.

 

Fire år senere i juli 2012, da præsident Obama var ved at få gang i sit bud om et genvalg, blev det overladt til den åbenhjertige John Sununu - tidligere guvernør for New Hampshire -  at sammenfatte den udbredte mistro til den mand vælgerne sendte til Det Hvide Hus i 2008. Han skulle “lære at være amerikaner” rådgav den ikke altid diplomatiske New Englander.

Jovist, Sununu kom med den bemærkning samtidig med han førte kampagne for præsidentens modstander Mitt Romney. Politisk motiveret eller ej, så vil ingen søge forgæves efter en mere fyndig analyse om hvad det er med Barack Obama der giver årsag til så megen tvivl hos en betragtelig bid af U.S. vælgerkorpset.

Men i den endelige analyse, er det så blot overfladiskhed? En konference her i Washington sent sidste måned (august) forbandt de bidder af information der er dukket op under hr. Obamas første (og forhåbentlig sidste) periode, “Lære at være amerikaner?” Den information var en del af første dag ved America’s Survival, Inc., og viser meget tydeligt, hvordan hr. Sununu’s talemåde er mere end blot “mavefornemmelse.” Konferencen der blev holdt ved National Press Club havde titlen “Se kritisk på Obama,” med den tydelige henvisning til at præsidenten har undgået den normale “kritiske” proces da han stillede op til det højeste embede i landet.

Obama's mentor

Blandt talerne var Paul Kengor (se disse artikler af ham her på synopsis) forfatter til The Communist — Frank Marshall Davis: The Untold Story of Barack Obama's Mentor.

Frank Marshall Davis var medlem, med medlemskort, af Communist Party USA. Nej, han var ikke kun et uskyldig vildledt “fjols.” Denne mand var forbenet. En antydning af hans hengivenhed over for Moskva (og Josef Stalins slagteri af millioner i Sovjets Gulag og over hele Østeuropa) kom med Davis deklaration: “Jeg beundrer Rusland for at have udslettet et økonomisk system der tillod en håndfuld rige at udnytte, og slå guld på millioner af almindelige mennesker. .. Jeg ærer Den Røde Nation.”

 

Frank Marshall Davis's skriverier for de kommunist-kontrollerede aviser i Chicago og Honolulu fulgte en streng pro-Sovjet kurs der omfattede 1) - omtale af de gode mennesker der var imod Sovjets overtagelse af Østeuropa som “fascister”;  2) - anklage den demokratiske præsident Harry Truman for at gå videre med erobringen af Europa, hvor Adolf Hitler slap; og 3) - anklage den 80. Republikanske Kongres for at indføre formodede “fup skattenedsættelser” der skader den fattige og fylder millionærernes lommer. De “rige” og “de store virksomheder” skrev Davis, burde betale deres “rimelige andel.” (Lyder det ikke bekndt her i 2012?) Den “fup” skattenedsættelse var forresten en af hovedfaktorerne for velstanden i Amerika efter krigen.

Slægtskab fra midt 20. til tidligt 21. århundrede

Der er adskillige interessante og relevante tråde der går helt ind i tankegangen hos den person der nu er i Det Hvide Hus.

A — David Canter, "opdraget i USSR under Stalins kollektivisering” benyttede 5. Amendment da han blev udspurgt af en kongreskomite om sit medlemskab af Kommunistpartiet. Denne samme Canter ville senere hen blive mentor for den unge journalist David Axelrod, der i 2008 hjalp Barack Obama med at blive valgt som præsident.

B — En interessant tidslinje sporer fremkomsten af Valerie Jarrett - en af de mest indflydelsesrige rådgivere for præsident Obama: Hendes svigerfar Vernon Jarrett og hendes bedstefar Robert A. Taylor arbejdede begge med Frank Marshall Davis som “fælles medlemmer af den kommunistiske front eller mistænkt i front aktiviteter,” skriver Kengor.

C — David Axelrod og Valerie Jarrett blev præsident Obams toprådgivere. Jarret førte an, som det fortælles, i skabelsen af den anti-Første Amendment politik for at tvinge institutioner med religiøs baggrund til at yde forsikring der går imod deres fundamentale troslære. Axelrod er en de facto mesterhjerne for Obama 2012 genvalgskampen. Hans formel - i den nuværende og den forrige Obama kampagne - er at slime enhver person eller organisdation til med skidt og møg, hvis disse står i vejen for Obama.

Kilderne

Paul Kengor's bog er en ‘skal bare læses’ for enhver med et tilstrækkeligt åbent sind og som ønsker at opdage hvad der får vor 44. præsidenten til at handle som han gør. The Communist er som at læse et studium i en forlængst glemt fortælling om en konspiration der har søgt at få denne republik ned på knæ siden kort efter den russiske revolution i 19917, og gennem Den Kolde Krig og derefter og helt op til denne dag. Den er informativ læsning som giver et bredere perspektiv ligesom den klargør for, hvad der førte til at Obama har det syn på verden som han har. (Bemærk Davis’ indflydelse på Obama var fuldstændig, fra dag den fremtidige præsident var en knægt og godt op i hans teenageår).

Ovenstående er blot en lille prøvesmag. Bogen viser at Barack Obama - gennem det mest af sit liv og karriere - har været gennemført indsmurt i indflydelser der er totalt fjendtlige overfor USA så det at “lære hvad det vil sige at være amerikaner” ganske naturligt er vanskeligt for ham. Han er sådan set undskyldt.

Ved Paul Kengors research til sin bog kom han i kontakt med mange troværdige kilder, herunder, for eksempel Herbert Romerstein - uden tvivl verdens største autoritet om kommunismen og efterretningsoperationer. Når det drejer sig om, hvordan man opdagede at Frank Marshall Davis var i bund og grund en hovedinspiration i Obamas liv, så er den bedste reference "Obama's Communist Mentor," Accuracy in Media, Feb. 18, 2008. Den rapport blev skrevet af Cliff Kincaid (nu AIM’s hovedefterforsker, og præsident og sponsor for konferencen America's Survival, Inc.)

Obama; pro-Sovjet “ agent indflydelse”

Barack Obama's livslange støtte fra dedikerede hardcore kommunister (med både et lille og stort K”) stopper ikke med Frank Marshall Davis. Den kvinde der var behjælpelig med den fremtidige præsidents første job i politik var temaet for en tale ved konferencen. Taleren var Trevor Loudon, en blogger fra New Zealand og forfatter til en encyklopædi på 629 sider Barack Obama and the Enemies Within.

(Note — Den kendsgerning at en new zealænder føler sig forpligtet til at komme med advarsler om, hvad der sker med Amerika i denne farefulde tid i landets historie har virkelig enorm betydning med hensyn til fiaskoen/benægtelsen i Amerikas førende medier om at informere os om den store mængde af trusler mod vor sikkerhed. Loudon, en ven af denne klummeskribent, er dybt bekymret, og ser udefra til på det USA som var engang og som er på vej ned, ligesom også Vestens civilisation. USA er den sidste bastion, mener Trevor. Når først den er overtaget af “fjenderne indefra” hvilken tilflugt er så tilbage?)

Alice Palmer

I sin nedskrevne forskning forberedt til konferencen (der går i flere detaljer end tiden for hans tale kunne tillade) giver Loudon en kort gennemgang af indflydelserne fra individer som Davis og Weather Undergrounderne Bill Ayers og Bernadine Dohrn, med flere, men føjer til at “det individ i Obamas liv der var mest tæt knyttet til den Sovjet russiske afdeling af international kommunisme var uden tvivl tidligere senator for Illinois Alice Palmer.”

Ja virkelig, skønt forholdet med tiden blev sat i stå (af grunde der intet har at gøre med hendes kommunisttilbøjeligheder) så var det Alice Palmer “der gav det første løft op ad stigen til Obamas optur mod Det Ovale Værelse.”

Obama og Palmer blev knyttet til Chicago afdelingen af The New Party, der blev skabt af kollaboratører som “Sovjet og Cuba-tilknyttet Institut for Politiske Studier” (En helt ude på den yderste venstrefløj Washington tænketank) og emne for tidligere omtaler i denne klumme.

Obama var Palmers stabschef da hun forberedte sig på sin egen (mislykkede) kamp for kongresmedlemskab.

“Venner af Alice Palmer” omfattede Barack Obama sammen med fremtidige Demokratiske Socialister af Amerika medlemmerne Timuel Black og det fremtidige kongresmedlem Danny Davis, de begge er forblevet gode venner med Obama til denne dag.

 

Alice Palmer introducerede Obama til det lokale politiske samfund ved en forsamling i 1995 i Chicaog hjemstedet for Weather Underground terroristerne William Ayers og Bernadine Dorn.

Så hvem helt præcis er denne person?

Alice Palmer's forkærlighed for sager helt ude på den den yderste venstrefløj går helt tilbage til hendes tid i high school og hendes tidligere karriere som en indflydelsesrig journalist fotograf.

Alice Palmer og hendes mand blev inviteret af Grenadas’ regering under Maurice Bishop for at overvære landets første fejring af landets Marxistisk-Leninistiske “revolution.”

Invitationen blev med meget stor sandsynlighed arrangeret af Don Rojas, en hovedperson i Bishop regeringen der i dag er aktiv i USA via Independent Progressive Politics netværket der omfatter adskillige marxistiske grupper såsom Democratic Socialist of America og ‘afkommet’ af kommunistpartiet Committees of Correspondence.

I 1980’erne var Alice Palmer indblandet i den Sovjet-koordinrende “fredsbevægelse” herunder det stadig eksisterende World Peace Council. WPC rettede det meste af sin propaganda mod Vestens militære alliancer, våbenarsenaler og des lignende. Det var “den største Sovjet kontrollerede Kommunist organisation,” under nøje og tæt opsyn af Sovjets Kommunist Parti og af KGB.

Trevor Loudon bemærker at Alice Loudon var et “førende medlem af det Communist Party USA ledede U.S. Peace Council” den amerikanske afdeling knyttet til World Peace Rådet fra 1983-1985.  

Ydermere

Den formidable forsker fra New Zealand citerer et slæng af kommunister og deres støtter der på en måde eller anden har støttet Barack Obama på hans vej til Det Hvide Hus, mange af dem i Alice Palmers kreds.

Arkivmaterialet synes af være uden ende, både om Alice Palmer og andre grupper eller individer med hvem Barack Obama har samarbejdet, eller som har hjulpet med i hans begær efter nationens højeste embede. Der er mere. Meget mere. Indtil vi forbereder os på at gå videre i fremtidige klummer i denne serie, vil vi efterlade dette til eftertanke.

Hvorfor?

Hvorfor i alverden ville den mand der blev Amerikas første sorte præsident (i sig selv en reflektion over Den Amerikanske Drøm) dog ønske at overtage verdens bedste (dog ufuldkomne) sundhedssystem til fordel for det som med stor sandsynlighed vil ende med at blive (efter min bedste overbevisning) medicin på samlebånd? Hvorfor ville han formode han har ret til at ignorere love han ikke bryder sig om, og krænke Forfatningen (og dermed bryde sin egen ed til Embedet)?. Hans konstante rækken ud efter mere magt rejser det helt lovlige spørgsmål om, hvorvidt endnu en periode vil give os et 2016 valg der vil være med ligeså stor troværdighed som valg i Iran og Venezuela. 

Hvorfor ville han se hen til (som det fortælles “i korridorerne”) at der skal oprettes, i hans anden embedsperiode, en “hjemlig” hær der formodes at skulle kæmpe for “global opvarmnings” svindelen, men (endnu mere skræmmende) indeholder det organisatoriske potentiale for en forbundspoliti styrke?

Eller hvorfor skulle han overveje (som det fortælles han planlægger) et angreb i anden periode på amerikanernes ret til at leve i forstæderne? Er dette ikke United States of America, hvor folket kan vælge at bo, hvor de ønsker at bo uden at Big Brother, begrænser deres tidligere friheder ved at fortælle dem via regeringspåbud hvordan de skal bo? (Forresten er jeg ikke nødvendigvis en stor fan af forstæder, skøn jeg har boet i dem det meste af mit voksenlivb efter at være vokset op i en by. Men jeg tror der er nogle ting der kommer ind under overskriften "Live and let live." (konceptet med at enhver skal have lov at passe sig selv ) Denne mand betragter det som en totalt fremmed koncept - hans intellektuelle DNA kan ikke rumme det. 

Hvorfor denne foragt for den private sektor (mestendels de små virksomheder) - rygraden i Amerikas økonomi  - med “Du skabte ikke det”?

Tid til “forandring”

Barack Obama tror så sandelig på det han har gang i. Det er så selve problemet. Det afspejler alt det han lærte fra ganske ung af. Alt det han ønsker for dette land er af substans ganske forkert - fuldstændig uforeneligt med de amerikanske værdier. Igen, han kan ikke gøre for det. Det er sådan han er.

“Lære at være amerikaner?” Held og lykke med “lærings” erfaringen, hr. præsident. Men blot det ikke være en jobtræning i 1600 Pensylvania Avenue. Så absolut ikke.

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/120806