Obamas tårevædede tale

Obama's tårevædede tale

David Lawrence

At være narcissist - og vidende, hvordan det har plaget mig med mani og forvrænget min dømmekraft således, at jeg ingen fornemmelse havde for andre - jeg tænkte kun på mig selv - så kan jeg ikke lade være med at være skuffet over den opblomstring af Obamas narcissime der blev vist da han fik tårer i øjnene da han talte til sine folk i Chicago. “Jeg er virkelig så stolt over Jer alle.”

Det er da en god begyndelse. Men hans stolthed og tale antyder en grandios kærlighed til sig selv. Det som virkelig gør ham stolt er at hans medslyngler hylder ham og elsker ham. Han er så ægte stolt over at de er stolte af ham.

Obama hungrer efter kærlighed fordi han kom fra en ideologisk opløst familie, der kun var forelsket i deres oprørske principper og deres klicheer fremfor hinanden. I Obamas ungdom var blandede familier ret usædvanligt, og han må have følt at han skilte sig ud. Han søgte opmærksomhed. Han var et spejlbilledet i søen.

Narcissister leder faktisk ikke. De følger deres egne skygger. 

 

Så fortsætter Obama med at tale til sine folk i Chicago. “Hvad i fyre opnåede vil gå videre i historiens annaler.” Han er historisk, men han burde ikke ophøje sig selv som Gud over sin flok. Han burde være beskeden vedrørende sin plads i historie, fordi den var virkelig ikke fortjent. Den blev ‘udgydt’ over ham som en affirmative handling (særrettighed) som en opfunden Nobel Pris.

Obama minder mig om “En Skærsommernats Drøm” hvor Titania indtager Oberons elskovsdrik og bliver forelsket i Bottom, æslet. Obamas økonomiske og militære træk har været æsellignende. Dog er landet stadig forelsket i ham og hans ledelse - bagfra.

 

Jeg troede Romney ville vinde og sætte halen på præsidentæslet. Men gennem
fiaskoen med at få enlige kvinder til at stemme, de sortes stemmer, Hispanics stemmer og de liberales stemmer sattte Romney kronen på Obama. Han salvede ham.

Ikke hans fejl. Det er vælgernes fejl, de som knæler ved bjerget, lytter, og lader sig forføre at de tårevædede marxistiske prædikener. Husk at Obamas mentor var den kommunistiske ideolog Frank Marshall Davis. Og hans religiøse leder var den anti-amerikanske, jøde-hadende præst Jeremiah Wright.

Dine helte er dine forventninger. Indser folk dog ikke at Obama har ædt sine rollemodeller? De får som beundrer Obama kan muligvis ikke begribe, hvordan han ødelægger landet. De siger stem, stem, men de kunne ligeså godt sige - bæhhh, bæhhh.

http://www.americanthinker.com/blog/2012/11/obamas_teary-eyed_speech.html#ixzz2C6QRYYgG