onsdag den 20. marts 2013

Stalins succes med infiltration af Roosevelts regering

Infiltration, intriger og kommunister

                                
Wes Vernon       


Denne artikel er introduktionen til en lille serie som kommer her.
                
Med skrivningen af “Stalin’s Secret Agents: The Subversion of Roosevelt’s Government”, har forfatterne M. Stanton Evans og Herbert Romerstein skabt et meget informativt værk der vil oplyse ikke kun forholdsvis unge om problemstillingen med kommunistisk underkastelse, men også undervisere. Det de vil erfare er yderst sobert. Sovjet loyalister, med stor indflydelse på politik, afsløres i at have været dybt involveret, mere end hidtil anerkendt og antaget. Mere overraskende er det at disse agenter havde let adgang til Det Ovale Værelse.
Fra Jalta konferencen
Tag sagen om Sovjet spionen Alger Hiss, som journalister og biografiskribenter lod til at mene ikke var meget mere end en ansat i Udenrigsministeret på mellemlederniveau ved Jalta konferencen i 1945, under krigen, og som ledsagede FDR, og hjalp ham med faktisk talt enhver kritisk problemstilling der blev behandlet med Stalin vedrørende tiden efter krigen.  


I et af deres allermest strålende kapitler lader Evans og Romerstein myten om at Alger Hiss blot var en biperson eksplodere. Han havde i virkeligheden en dominerende rolle og beskæftigede sig på lige fod med udenrigsministrene, og talte med den amerikanske regerings autoritet om sådanne livsvigtige emner som, Tysklands fremtid, og efterkrigstidens politik i almindelighed. Hiss, sammen med andre havde endog møder med selve præsidenten.


Daværende Udenrigsminister Edward Stettinius bekræftede denne bemærkelsesværdige - og tidligere ufortalte - historie i sine personlige papirer og diskussioner med Walter Johnson der hjalp med til at indsamle Stettinius’ erindringer. Forfatterne afklæder flere forbløffende nyheder: At det var kommunisten Hiss - modsat Hiss’ benægtelser - der fik sat problemet med efterkrigstidens Kina på forhandlingsbordet lige før afslutningen af konferencen på Krim med Stalin, Churchill og FDR. Hiss informerede briterne om at USA var forpligtet til at lade det anti-kommunistiske regime ved Chiang Kai Shek vokse sammen med De Røde Kræfter - en politik der viste sig katastrofal for Chiang, men som resolut blev skubbet igennem af Hiss medkonspiratorer der på strategisk vis var placeret over de vigtigste regeringsinstitutioner.
 
Læg mærke til navnet Solomon Adler
Bogen rejser også et meget interessant spørgsmål: Hvordan kan det være at FDR, der åbenbart aldrig havde haft noget direkte med Hiss at gøre eller kendte ham personligt, opfordrede Stettinius til at medbringe Hiss til konferencen? Historikerne skal dykke ned i denne meget spændende historie, men en meget plausibel forklaring er at det var een blandt  den sværm af hemmelige Sovjetagenter der foranledigede at politiken blev præsenteret for præsidenten.


Forfatterne kaster også nyt lys over, hvordan kommunistagenter, gennem en variation af taktik var i stand til at indsamle data der skæbnesvangert underminerede anti-kommunist ledere der var venligt indstillet over for Vesten. Kina’s Chiang Kai-shek, Jugoslaviens Draza Mihailovich og lederne af Det Frie Polen, var helt klart ofre for sådan nederdrægtig misinformationsplaner, der hensynsløst var et ekko af pro-kommunistiske elementer i vor regering og medier.


FDR synes af bøje sig, som forfatterne dokumenterer, idet han absorberede data fremkommet ved pro-Sovjet rådgivere der konstant var ved hans side. De til gengæld hentede information fra Sovjet spioner og Stalin entusiaster der var godt tømret ind i Udenrigstjenesten og i magtfulde krigstidsbureauer som U.S. Treasury, Office of War Information og i CIA’s forgænger Office of Strategic Services. På et tidspunkt havde Finansministeriet (Treasury) mindst et dusin kommunistagenter ansat, herunder Sovjetspionerne Harry Dexter White, og Solomon Adler, der helt klart manipulerede med ikke-kommunisten og Finansminister Henry Morgenthau, om emner der gik fra Kina til slavearbejde, til en plan om et neutraliseret efterkrigstids, afnazificeret Tyskland, således at det aldrig ville kunne udfordre Sovjets magt i Europa.
Harry Dexter White


Kapitlet om Pearl Harbor er på lignende vis oplysende om, hvordan Sovjet agenter opererede. Japan overvejede seriøst et angreb på Rusland, men Stalins agenter i den japanske regering og den yderst effektive Sorge spion ring i ønationen hjalp med til at overtale Det Kejserlige Japan om at deres agression burde rettes “andetsteds” hen. Dette “andetsteds” viste sig at være Pearl Harbor.


Stalins disciple i USA blev på lignende vis ved med at skubbe på for en udenrigspolitik overfor Japan der ville føre japanerne bort fra nogen planer om Sibirien og mod en konflikt med Amerika.


Hvordan kunne denne massive indtrængning og ændring af politikken ske? Bedrag, som Evans nævnte fornylig ved en forelæsning, lykkes allerbedst når mennesker ønsker at blive bedraget. Franklin Roosevelts naive blindhed over for Stalins ondsigtede målsætninger, tilskyndet af præsidentens helbredsproblemer var helt klart en hovedårsag.


FDR så kun det han ønskede at se: At Josef Stalin godt kunne lide ham og ville samarbejde om en sikre en fredelig og retfærdig verden. Den tankegang gik nemlig hånd i hånd med et New Deal bureaukratis sammenkædning med Sovjet agenter, kommunistpartiets medlemmer og de glødende Stalin sympatisører, herunder de to FDR fortolige, Lauchlin Currie og Harry Hopkins, FDR mest betroede ven (og arkitekten bag New Deal - synopsis-info) der i adskillige år boede ved Det Hvide Hus.
.
Harry Hopkins
Heller ikke dette hæmmer åbenbaringerne i “Stalin’s Secret Agents.” Forfatterne selv er eksperter i Sovjet underkastelse, og beskriver i detaljer, hvordan Truman-administrationen med succes blokerede for eller saboterede to efterforskninger om kommunist infiltration, herunder en storhøringsafprøvning i New York af ekskommunist spionkureren Elizabeth Bentleys edsvorne anklager i 1947 mod cirka 40 personer, mange af dem var stadig - eller ville stadig - arbejde for U.S. regeringen.
 
Elizabeth Bentley
(Opfølgende forskning har bevist hendes vidnesbyrd akkurathed)
Resultatet var at disse dødelige fjender af United States gik fri og offentligheden blev ‘skånet’ for åbenbaringer der i høj grad ville have uddybet dens indsigt i De Rødes konspiration mod og i Amerika.


Alt dette og meget mere kan man finde i denne meget læseværdige - og meget veldokumenterede - bog.
           

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails