EU propaganda giver bagslag

Tyske følelser krænket. Europa ryster

Andrew E. Harrod

En Youtube video produceret af Europa Parlamentet har på mere end en måde skabt kontrovers .

Samtidig med den har krænket tyske nationale følelser har videoen stillet tvivl om Europa-Parlamentets og andre europæiske regeringskontorers forpligtelse til at åbne en debat om det ofte sammenvævede tema med Islam og immigration. De bagvedliggende spørgsmål forbliver uafklaret efter Parlamentet har tilbagekaldt videoen.

Det konservative tyske website Politically Incorrect (PI) bemærker at den omtalte video var en af tre online public service reklamer (PSA) til fremme af Europa-Parlamentets aktiviteter.

To af disse videoer kan stadig ses på EP-officielle website. En engelsksproget med titlen “Europaparlamentet arbejder for lighed” henvender sig til problemerne med lighed mellem kønnene, med en kvindelig barista, der samtidig forsøger at udføre et ekstra arbejde med telefonsalg.

Den anden på fransk har undertitlen på engelsk  “Europa-Parlamentet beskytter Børns rettigheder” og viser børn der gør rent på et offentligt toilet i Belgien.

Den tilbagekaldte video, der stadig kan ses på PI med tyske undertekster var på tysk og med titlen “Europa-Parlamentet Forsvarer Ytringsfriheden.”

I EU-Parlamentets video kommer en togkonduktør ind i en passsagervogn for at kontrollere billetterne. Han giver meddelelse om et nyt EU-direktiv der forbyder diskussion af “religion, immigrationspolitik og korruption.” af hensyn til “de rejsendes rejsebetingelser.” Forbløffede passagerer svarer at “Det må da helt sikkert være en joke?” og “Det minder mig om en situation for 60 år siden i Det Tredje Rige.” Konduktøren advarer om at krænkelser vil resultere i at man bliver sat af toget. Ligesom de andre videoer fra EU-Parlamentet så konkluderer tog-videoen med engelske udtalelser at “Ytringsfrihed er en selvfølge i EU” og “Hvad nu hvis du blev bedt om at klappe i?”

Som det tyske Der Spiegel fortalte online så har denne video fra Parlamentet der viser en  tysker der på stereotypisk vis kræver orden givet anledning til fortørnelse ved at fremføre forestillingen om den “hadede tysker.”  Herbet Reul, formand for de tyske Kristen Demokratiske Unions/Kristen Sociale Unions europaparlamentsmedlemmer har fordømt Parlamentets video som en “grov forsømmelse” og krævet at den øjeblikkeligt blev fjernet fra internettet.

Reul vurderet at “en sådan reklame er uansvarlig i tider, hvor Tyskland associeres med Nazi symboler på grund af landets appeller til besparelser,” forårsaget af EU’s igangværende monetære krise.

Kommentarer på PI’s hjemmeside har rejst andre indvendinger. En beskrev skildringen af EU som forsvarer af ytringsfrihed som en “satire” mens en anden afviste Parlamentet som “udelukkende propaganda som i DDR.” Endnu en klagede over at i EU “bliver borgerne konstant fordømt for at fremføre tydelige kendsgerninger.” Han henviste til en nyhedshistorie om dommen over den østrigske politiker Susanne Winter fordi hun kaldte Islams profet Muhammad for en “pædofil,” der skrev Koranen under “epileptiske anfald.”

I den samme tale advarede Winter også mod en “immigrations-tsunami. Som Soeren Kern fra Gatestone Institute har berettet er Winter blot een europæer der har stået over for retslige komplikationer i de senere år på grund af kritiske/fordømemnde kommentarer vedrørende Islam og/eller immigration i Europa.

Selvom individer der på kritisk vis diskuterer Islam som religion og/eller immigration ikke umiddelbart står overfor straffeforanstaltninger, da møder de ofte forhånelse af den europæiske politiske elite. Det livslange Labour medlem og bedstemor Gillian Duffy erfarede dette i 2010 da Premierminister Gordon Brown kaldte hende “hykler” under sit forsøg, uden succes, på at blive genvalgt.

Brown kom uforvarende til at udtale det foran en tændt mikrofon under et kampagnestop i en samtale med Duffy som sagde til Brown, “Man må ikke sige noget om immigranter. Alle disse østeuropæere, hvor kommer de dog fra?” Meningsmålinger viste at “immigration er nummer to over bekymringerne hos folk i valget.“

Et medlem af en pro-Labour tænketank, Institute for Public Policy Research (IPPR), observerede at “modstandere” af immigration ofte blev behandlet som værende “væmmelige, dumme og tilbagestående.” Efter offentlig vrede og indignation undskyldte Brown personligt til Duffy.

Som kommentarerne indikerer da betragter moderne europæere, som Duffy, sig som værende i et samfund, om ikke som Det Tredje Rige, så i det mindste et, hvor visse tabuemner er det rene politiske minefelt.

Der er måske ikke noget bedre eksempel på den ofte anbefalede “eftertænksomhedseffekt” med forskellige restriktioner på ytringsfriheden. Helt sikkert er det intellektuelle skifte vedrørende ytringsfrihed lige så passende at overveje for Europa-Parlamentet, og måske mere presserende end lighed mellem kønnene eller modstand mod børnearbejde.

Ikke mindst for troværdighedens skyld burde E-Parlamentet være langt mere opmærksom på ytringsfrihedens sag.

The Middle East Forum's Legal Project sponsored this article.

http://www.americanthinker.com/blog/2013/04/germanys_feelings_hurt_europe_trembles.html