søndag den 22. juni 2014

Skelne skidt fra kanel - Shia - Sunni

Skelne Skidt fra kanel - Shia - Sunni

           
Ilana Mercer                                                
               
Nærmest helt enstemmigt er der på højrefløjen den mystiske holdning at et reduceret amerikansk fodaftryk i verden, som præsident Barack Obama har stået for, har medført det “pludselige” udbrud i Irak med en særdeles voldelig fraktion af Sunni fundamentalister kaldet Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS). Denne lille bande nidkære har erobret en tredjedel af Irak herunder byen Mosul, hvorfra 500000 indbyggere er flygtet. Tikrit er også under ISIS kontrol. Fallujah faldt i januar måned.                            

Besynderligt er også den forestilling at ISIS, der lige for tiden buldrer frem mod hovedstaden Baghdad, på sæt og vis en ny ‘dræber’ i kampen. Mens banden ledet af nyopkomlingen Ab u Bakr al-Baghdadi ikke er så gammel som den egyptiske gudinde af samme navn, så var ISIS førhen kendt som Al-Queda i Irak (AQI) hvilket afspejler dets tidligere mere moderate mission.

AQI var fostret af Abu Musab al-Zarqawi, der i the New Yorker er beskrevet som “en jordaner der er blevet dømt som tyv og sexforbryder, før han vendte sig mod radikal Islam.”

Sammenfaldende med sine ændrede ekspansive ambitioner har AQI så ændret navn til ISIS. Hvor “al-Queda oprindeligt var en slags Sunni fremmedlegion, der ville forsvare muslimers land mod Vestens okkupation,” skriver New Yorker redaktør Lawrence Wright. “Zarqawi havde noget andet i tanke. Han håbede på at provokere til en islamisk borgerkrig.” George W. Bush’ invasion banede vejen for Zarqawis dagsorden. “Der var ingen bedre begivenhed end den opdelte stat Irak, splittet ved Sunni-Shia.”
                   
Så vild og ekstrem er ISIS, og har altid været, at den har været “smidt ud af al-Queda konsortiet,” bevidner Wright. Husk på “Kære Al (Zarqawi)” brevet skrevet af Ayman al-Zawahiri til Abu Musab al-Zarqawi i 2005! I det brev bad bin Ladens Capo Bostone (Zawahiri) løjtnant (Zarqawi) om at genoverveje visdommen i at slagte så mange Shia civile i Irak. Al-Z nummer 1 tilbageviste problemet ved at råde Al-Z nummer 2 til at overveje visdommen ved at bringe “de muslimske masser til mujaheed bevægelse.” Til det brug er det at dræbe så mange af dem muligvis ikke nogen hjælp. Jovist udgør Shia en håndfuld - teologisk problematiske - samtykkede Zawahiri. Det var også mistænkeligt at tænke på Shiaernes historie med at “samarbejde med Korsfarerne.”                                        
Men mens Zawahiri sådan set var bedøvende ligeglad med sine Shia brødre så var det efter hans mening bedre at slagte dem frem for at tilgive dem deres “uvidenhed.” Udover det, tilføjede Zawahiri, efter at have tænkt sig om, er det umuligt for mujahedeen at slå alle Iraks Shiiter ihjel.

Mens Zarqawi afviste Zawahiris mere bløde tilgang har hans egen odysse en lykkelig slutning. Zarqawi blev slået ihjel af amerikanerne i 2006. Men hans arv, som med Bush’ invasion af Irak, lever videre i ISIS. Shia Iran engang en bitter fjende af Saddam Husseins Irak har nu sine ‘prægtigste’ på plads i det Irak som Bush ‘opbyggede.’ Irans Islamiske Revolutions Garden har været som galvaniseret i hjælp til Iraks hær. Men det er ikke de 9300000 medlemmer af Iraks sikkerhedsstyrker som Revolutionsgarder har som mål at støtte. Trods den pæne sum (25 milliarder dollars) amerikanerne brugte på at optræne og forberede Iraks hær, så flygtede brigaderne i denne uorganiske, kunstige frembringelse af Bush for 1300 ISIS tropper.

For at bekæmpe de hærgende Sunnier vil Revolutionsgarden sandsynligvis indsamle supermotiverede stamme Shia militser. (I Irak udgør de 60% af befolkningen. Sunnier udgør mindre end 20%).

Det er denne heksekedel af sekterisk strid som Saddam Hussein lykkedes med at hindre i at koge over. Det som udfolder sig i Irak, med ISIS, er blot en fortsættelse af en forudsigelig historie, der begyndte med en amerikansk besættelse der fjernede en ekstremt effektiv lov-og-orden leder - Saddam Hussein.

Hvor der før var undertrykkelse - og orden - er der som en konsekvens nu kun kaso og blodbade. Lovløsheden vi bragte til fuld udfoldelse i Irak med vor Messianske trosbaserede initiativ har gjort det muligt at manifestere divisionerne der har flået i den regeion i fire årtusinder.

Som denne klumme forudså i 2007, “Når først vi forlader landet vil en eller anden Saddam lignende stærk mand udfylde magttomrummet. Diktatoren vil dukke op af Iraks ruiner vil indføre Sharia, bede til den skjulte Imam, og tvinge kvinder til at gå rundt i sorte sække. Vi havde det godt med Saddam, fordi han var verdslig, en fjende af fundamentalistisk Islam. Kan vi få det tilbage vi forkludrede i vor tåbelighed? NEJ.”

Jeg har kun lidt håb om at komme med noget nyt om den forudsigelse. Situationen for Irak fra verdslig/bøllestat til forfejlet islamisk stat i kølvandet skyldes den amerikanske besættelse. Der er ingen grund til at forvente at jeg vil fremhæve min artikel fra december 2006 med titlen “I det mindste holdt Saddam orden”:

… dersom irakerne forekommer at være utaknemmelige eller desorienterede er det fordi de har travtl ... travlt med at dø i antal mange gange højere end under Saddam. I Saddams sidste dage med hans terrorregime, det vil sige, i de 15 måneder før invasionen, var dødshovedårsagen i Irak naturlige årsager: “Hjerteanfald, slagtilfælde, og kroniske sygdomme..” som The Lancet rapporterede. Siden Irak blev et Bush objekt og lære, har hoveddødsårsagen været vold.....

Hussein’s styre var en af de mere fredelige perioder i dette plagede folks historie. Hvilken skam, at det er for sent at støve Saddam af, give ham et grundigt bad og bønflade ham om at genindføre lov og orden i Irak.

I det skjulte er det det enhver med hjerne og hjerte ville ønske. Vi kunne højtideligt love aldrig at blande os igen - blot så længe han holdt sine atommissiler rettet mod Iran, fortsætte med at holde øje med Iran (som han gjorde storartet) og minimere massakrerne. For at være rimelig Saddams sidste massakre var i 1991, hvorved ‘blot’ 3000 shiiter blev myrdet. Det er altså mindre end det månedlige dødstal i Irak under “demokratiet.”

Ingen hylder Saddam. Men selv flokken der sammenligner Saddam med Hitler må indrømme at Irak var et langt mindre lovløst samfund før vor tros baserede intervention. Selv krigens fortalere må nu endelig erkende at under vore ‘åndelige’ vejledning er Irak gået fra at være et verdsligt land til et religiøst; fra brutalt til helt forfejlet.

Forsøg at sætte dig i dette udslidte patetiske folks sted. Ville du hellere leve under Saddam Hussein - der var en brutal diktator, men gav Irak en af civilisationens forudsætninger: Orden - eller under en magt der består af ideologiske terrorister, feudale krigsherrer, og et “Ali Baba” segment der er gået amok fordi de kan, og hvor end ikke moskeerne giver ly for disse bøller og deres bomber?

“Irak er gledet tilbage til kaos,” ytrede en af Fox News noget valne kommentatorer, der hidtil har været blind overfor den bølge af mismod der har omsluttet denne Gulf stat; til de kristne samfunds nærmest udslettelse; til millioner af flygtede irakere, flygtning der lever i elendighed inden i og uden deres land - det hele siden Bush pudsede krigshundene på det.

“Jeg ville ønske amerikanere aldrig var kommet” fortalte Mohammed Rejeb fra Baghdad den erfarne krigskorrespondent Damon, et årti efter den amerikanske  Nakba (katastrofe). “De ødelagde vort land. De placerede divisioner. De fik os til inderligt at længsel efter dagene med Saddam Hussein.”

En irakisk kvinde sagde grådkvalt på årsdagen: “Jeg mistede håbet for et halvt år siden. Dette føles ikke længere som et hjem.” Den ene efter den anden taler irakerne om “korruption, mistanke og stammementalitet” der synes at være sivet ind i samfundet efter invasionen.

Nej, Irak er ikke pludselig “gledet tilbage” til denne tilbagestående og formørkede stat. Irak blev bombet dertil af en selvrådig militærmagt der ikke kan se forskel på Skidt og Kanel. (Shiite from Shinola).


author-image
Ilana Mercer is a paleolibertarian writer, based in the U.S. She pens WND's longest-standing, exclusive paleolibertarian column, "Return to Reason." She is a fellow at the Jerusalem Institute for Market Studies, an award-winning, independent, nonprofit, free-market economic policy think-tank. Mercer's latest book is "Into the Cannibal's Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South Africa." Her website is IlanaMercer.com.. She blogs at www.barelyablog.com.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails