Nimr al-Nimr: Den ikke voldelige ayatollah?
“Saudi Arabiens henrettelse af en prominent fortaler for ikke-vold medførte en ikke ikke voldelig reaktion blandt shiiter i Mellemøsten” fortalte the Christian Science Monitor.
CSM beskrev de voldelige angreb mod Saudi Arabiens ambassade efter henrettelsen af Sheik Nimr alNimr, der havde opfordret til en iransk invasion af Saudi Arabien, krig mod Amerika og ødelæggelse af Israel. Tidsskriftet beskrev de efterfølgende raketangreb mod Saudi Arabiens ambassade i Bagdad, og nedbrændingen af at ambassaden i Teheran som værende en “relativt fredelig reaktion” der bekræfter “Islam som en fredens religion.” Hvis dette er en “relativ fredelig reaktion” hvordan skulle en voldelig så se ud?
Den ubegribeligt uærlige påstand at den shiitiske gejstlige Nimr al-Nimr som “ikke voldelig” gennemsyrede medierne.
New York Magazine hævdede at Nimr al-Nimr havde “prædiket ikke-vold.” CSM insisterede på at Nimr var “stemmen for fredelige protester fra Saudi Arabiens shiitiske mindretal.” I virkeligheden blev han betragtet som en ikke betydningsfuld person hos de saudiske shiiter, hvoraf mange var ikke trygge ved at blive associeret med ham.
Sheikh Nimr al-Nimr’s udgave af ikke-vold, var overraskende voldelig.
Først efter en biljagt og en skudveksling tog saudierne den iranske agent i forvaring. Selve arrestationen fulgte efter at Nimr al-Nimr havde opfordret til at slå ethvert medlem af de herskende dynastier i Saudi Arabien og Bahrain ihjel og foreslået en iransk intervention i Saudi Arabien.
Nimr al-Nimr havde også opfordret til iranske angreb på Amerika og Israel. Han søgte at opbygge en “Retmæssig Oppositons Front” for at bekæmpe suadierne. Han råbte, “Vi frygter ikke døden, vi længes efter martyrium.”
Det er da en besynderlig form for definition af ikke-vold.
"Iran har ret til at lukke Hormuz Strædet, at ødelægge den zionistiske fjende og at slå til mod amerikanske baser og interesser overalt,” har Nimr as-Nimr insisteret.
Prædikanten for ikke-vold prædikede vold og hans anholdelse blev fulgt op at voldelige trusler og protester fra shiiter over hele regionen. Disse kendsgerninger er imidlertid ikke sivet ind hos venstrefløjen.
Eurokraten Federica Mogherini fordømte Nimr’s henrettelse ved at sige, “Den specifikke sag om Sheik Nimr al-Nimr giver anledning til alvorlige bekymringer vedrørende ytringsfrihed og respekt for basis borger- og politiske rettigheder.”
Hverken Saudi Arabien eller Iran har ytringsfrihed eller borger- og politiske rettigheder. Men det har EU sådan set heller ikke. Saudierne, iranerne og europæerne arresterer alle folk når de brænder Koranen. Den yngste af de arresterede for balsfemi mod Islam i Europa var en 15-årig britisk skolepige.
Måske. når Eurokraterne holder inde med at arrestere 15 årige skolepiger for blasfemi mod Islam at Federica vil kunne opnå troværdighed når hun bliver indigneret over ytringsfriheden og borgerrettigheder hos saudierne.
Saudi Arabien undertrykker sin Shiitiske minoritet. Iran undertrykker sin Sunni minoritet. Begge bevæbner og træner mindretalsbefolkningerne i andre lande som proxy hære, uanset om det er Iran i Bahrain Saudi Arabien og Libanon eller om det er Saudi Arabien i Syrien, iran og Irak, for at underminere hinanden på præcis den facon.
Saudierne henrettede Nimr al-Nimr for at opfordre til at Iran intervenere i Saudi Arabien. Hans iranske herrer ville ikke tøve med at henrette en iransk Sunni der havde opfordret til en saudi intervention i Iran. Begge lande er totalitære islamistiske stater der er i krig mod hinanden.
Som Nimr al-Nimr, er de begge voldelige, uærlige, hyklere der taler om fred når de mener krig.
Nimr al-Nimr var en af mange spillere i denne regionale borgerkrig. Der er absolut ingen grund til at vi vælger side eller romantiserer jihadister på nogen side som værende modige oprørere eller borgerrettighedsaktivister.
De hader begge hinanden og os. De klager over tyranni, men arbejder på at kaste deres modstandere ned i støvet. De er imod undertrykkelse som de gladeligt vil påføre hinanden.
Ingen af dem er demokratiske eller verdslige, og overhovedet ikke ikke-voldelige.
Mediepropagandaen for at skildre Nimr al-Nimr som en fredelig aktivist er kendetegnende for venstrefløjens skifte fra at blive knyttet til Sunni - Det Muslimske Broderskab i det arabiske forår til det shiitiske Iran med kerneaftalen. Venstrefløjen vælger ikke shiiter fremfor sunnier af religiøse årsager, men fordi Det Muslimske Broderskab er blevet uden betydning og Irans shiitiske slagtere er blevet Islams slemme drenge igen og igen.
Og venstrefløjen elsker bare deres islamistiske slemme drenge lige så meget som de elskede de bolchevikiske slemme drenge i USSR, og Fidel Castro med hans cigar og Che med hans baret. Det er ikke borgerrettigheder der er tiltrækkende for venstrefløjen, men mord.
Mens 1984’s Oceania gik fra altid at være i krig mod Eurasia til Eurasia, har venstrefløjen skiftet fra at hylde de “verdslige” Sunni jihadister der kæmper mod Shiitisk styre i Syrien til Nimr al-Nimr, en “ikke-voldelig” shiitisk jihadistisk kriger mod Sunni styret i Saudi Arabien.
Det er ganske karakteristisk at mediernes fortælling om Nimr al-Nimr ikke er til at skelne fra den russiske pro-Iran propaganda der fremføres af RT. Medierne latterliggør Putins politiske spytslikkere, men lyder præcis som dem. Da Obama gik helt ind for Shiiter, var vore medier et ekko af Irans propaganda ligesom Putins presse.
Bag dette triste skuespil er kollapset af Amerikas magt. Iran er hovedårsagen til det kollaps. Med Nimrs død har saudierne sendt et budskab til Teheran. Og med angrebene på de saudiske ambassader har Teheran og Bagdad marionetten sendt et budskab til Riyadh.
Mens venstrefløjen leger menneskerettighedsaktvister er en regional krig undervejs. Og det er ikke en krig med ikke-vold. Russerne forstår i det mindste betingelserne i denne konflikt. Den amerikanske venstrefløj der er gået fra Sunni til Shia, fra Det Muslimske Broderskab til IRGC, vælger den billigste luder i regionen og forstår ikke hvad der foregår og er ligeglad. Den er motiveret at en forvirret kombination af narcissisme og ondskab med meget lidt hensyn til de regionale begivenheder som andet end baggrund for deres selvovervurdering.
For Sunnier og Shiiter er denne konflikt en indviklet blanding af stamme og religiøse spændinger der er over tusind år gamle. For venstrefløjen er det endnu en måde at stikke tomlen i Amerikas øje.
For mænd som Nimr al-Nimr er det en hellig krig. For den amerikanske venstrefløj drejer det sig stadig om at drille farmand. Arkitekturen for udenrigspolitik er en barok labyring af rationaliseringer bygget op om den første impuls.
Denne narcissistiske ligegyldighed med andre folks krig ved ikke at forstå har sin egen pris.
Det Arabiske Forår slog masser af mennesker ihjel, således at de venstreorienterede aktivister kunne føle de var gode. En regional hellig krig, hvor begge sider har kernevåben vil gøre det dødstal til et nostalgisk minde.
At støtte Det Muslimske Broderskab var et valg der gav frygtelige konsekvenser. At støtte Nimr al-Nimr er også et valg. Et valg der ikke skal skjules med falske påstande om ikke-vold eller fred.
Det er et valg om at intervenere på Shia siden i en regional hellig krig med alt hvad det indebærer.
Vesntrefløjen trak os ind i en ulovlig krig i Libyen for Det Muslimske Broderskab der så førte til mordet på fire amerikanere i Benghazi. Vi burde være på vagt over for at lade venstrefløjen trækkes os ind i endnu flere af deres beskidte krige.
Bag hver undertrykt muslimsk minoritet i Mellemøsten, om det er shiiter fra Saudi Arabien eller “palæstinenserne” fra Israel står en større stat der støtter terror. Den velbekendte narrativ om undertrykkelse, hemmeligt politi og politiske protester skjuler den underliggende sandhed om fordækte krige mellem større regionale magter. Sunni og Shia islamister ønsker begge at påtvinge deres absolutte totalitære styre over regionen. Håbefulde tyranner er ikke mere helte end succesrige. Nimr al-Nimr ønskede ikke at slutte teokratiet i Saudi Arabien. Han ønskede at erstatte Sunni teokratiet med et Shia teokrati, undertrykkelse med en anden undertrykkelse.
Alt for mange blev narret af Det Arabiske Forår. Lad os ikke blive narret igen.
Daniel Greenfield
a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar