torsdag den 30. juni 2016

Islam: Den Gyldne Regel vi glemmer til fare for os selv

Islam: Den Gyldne Regel vi glemmer til fare for os selv



Her for nylig debatterede Englands 190-år-gamle Oxford Union - verdens mest prestigefyldte debatforum - et emne mange i dag anser som tabu. Præsident Obama ville forsikre os om at debat er unødvendig, da han kender svaret.

Emnet: Er Islam en fredelig religion? Obama bliver ved med at gentage og forsikre os om, at det er den.

Mange ikke-muslimer godtager denne ulogiske opfattelse, fordi de fleste religioner er fredelige. Men konsekvensen af dette er, at enhver intellektuel debat der drejer sig om Islam er blevet gjort tavs mens andre religioner sådan set er ‘lovligt bytte.’ Politisk korrektheds grænser går ved Islam, få gjort en fornuftig debat tavs er ideologien bag.

Blandt familien af religioner er det Islam der er det uvorne medlem, lidende under en psykose der får andre til at gå som på æggeskaller af frygt for at gøre den vred. Men ved at gøre det bidrages kun til en atmosfære der får Islam til at angribe andre der ikke er villige til at forsvare den.

I the Oxford Union debatten argumenterede aktivisten Anne Marie Waters for, at Islam ikke er  fredelig.  Hun bemærkede at dens støtter på særdeles effektiv vis har spillet denne ‘fredsopfattelse’ så godt at de ikke behøver bevise det substantielt.

I U.S. retssystemet anerkendes at en person er "formodet uskyldig”  indtil det modsatte er bevist. Denne formodning lægger pres på anklageren - for at bevise at den anklagede begik overtrædelsen. Skyld skal fastslås ved “uomgængeligt bevis.”  

Waters argumenterer for sin sag, og kom med uomgængelige beviser på Islams dystre side. Hun  lagde skylden på selve Islams handlinger”" såsom:

  • Dødsdomme for “forbrydelser” mod Islam, såsom frafald, blasfemi, utroskab og homoseksualitet.
  • Mandat for kønsadskillelse og diskrimination af køn.
  • At der lægges langt mere vægt på en mands udtalelser i en sag frem for en kvindes.
  • Accept af barneægteskaber og polygame ægteskaber ligesom ægteskaber uden brudens samtykke.
  • Brutale afstraffelser som amputationer, halshugninger og nedslagtning af de som tør krænke religionen.
  • Fængsling af kvindelige ofre for voldtægt.
  • At man fremmer anti-semitisme.  

Waters gik videre med at forklare at Islams opfordring til vold er uden grænser - som bevist ved 9/11 angrebene i USA, London Underground bomberne, Madrid, Mumbai, Mali, Bali, Nordnigeria, Sudan, Afghanistan, Saudi Arabien, Iran, Yemen, Pakistan Belgien og så videre.
ANN MARIE WATERS

Forsvarsadvokater i en U.S. retssal ville kunne argumentere for at Waters bevis, såsom vold kan være typisk for islamiske ekstremister, men ikke for moderate muslimer.

Waters behøver blot at citere muslimske ledere der siger noget helt andet.

For nogle år siden da han blev bedt og at komme med forskellen på moderate og ekstremistiske muslimer forsikrede Tyrkiets premierminister  Recep Tayyip Erdogan os om:  "Disse beskrivelser er meget grimme, det er krænkende og en fornærmelse mod vor religion.”

“Der er ikke noget moderat eller ikke moderat Islam og sådan er det bare,” føjede han til.

Erdogan skelner ikke, fordi alle muslimer har deres marchordrer fra tre religiøse tekster - Koranen, Sira (profeten Muhammads biografi) og Hadith (en samling af Muhammads udtalelser). Motivationen for enhver handling Waters benytter som bevis findes i dem.

En anden muslimsk leder anerkender Islams nedarvede forkærlighed for vold og som følge deraf opfordrer han til en justering af denne her i det 21. århundrede. Det er Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi. Han anerkender Islams indbyggede arv, der i århundreder har været en voldelig fortolkning og er ødelæggende, og som sætter Islam op mod resten af verden.

Waters argumenter ville have været støttet af den amerikanske fysik- og matematikprofessor Bill Warner, der ved en videnskabelig tilgang forsøgte bedre at forstå Islams forhold til “kafir” (vantro).

Ved at udføre en uafhængig analyse af kompleksiteten i de tre nævnt islamiske tekster blev Trilogy Project "med baggrund i videnskabelige principper og objektive metoder således at en uafhængig person kunne opnå samme resultater ved samme metoder.” Idet han forklarer sit fokus i gennemgangen af teksterne bemærkede Warner:

"Min eneste bekymring er hvordan Islam behander mig og mit folk - kafirs. Hvordan Islam betragter og behandler kafir er politisk Islam ....Koranen siger at kafir kan myrdes, pines og plages, lægges planer imod, røves, krænkes, slaveholdes, halshugges, nedværdiges forhånes og så videre. Hadith og Sira siger det samme.”

Den målestok Warner anvendte gennem teksterne var en der med lethed kan forstås i Vestens samfund - Den Gyldne Regel - det vil sige at behandle andre som man gerne selv vil behandles. Han konkluderer at “Den Gyldne Regel” fjerner brutalitet, krænkelser og fordomme rettet mod kafir (vantro). De konstante angreb ville forsvinde.

Med denne holdning fandt Warner:

“Det som er forbløffende er hvor meget Den Gyldne Regel er borte fra Trilogien. I cirka 61% af Koranen er den borte, 75% i Sira og 20% i Hadith. Som jeg sagde. Det eneste jeg bekymrer mig om, er hvordan Islam behandler kafir, men Den Gyldne Regel fjerner også alle de dualistiske regler om kvinder. Derfor vil forskellen være endnu større når materialet om kvinders behandling er fjernet.”

Warner's forskning førte til hans advarsel: “Det værste i opfattelsen af Islam er at det er en religion ...religion er dog den mindste del af Islam.”

Islam, er med andre ord, mest en politisk- ikke en religiøs ideologi. Dog giver vi den samme vægt som en religion.

Når Islam kritiseres hejser dens støtter “islamofobi” flaget. De sætter vognen - foran - hesten ved at gøre dette. Da overvældende beviser tydeligt klargør at Islam ikke er fredelig, så ligger bevisbyrden nu på dem til at bevise noget modsat.  

Interessant er det at i sin 2015 National Prayer Breakfast tale, Obama bemærkede Obama  "den ene lov vi alle kan være ganske sikker på binder folk af alle trosretninger samme ....er Den Gyldne Regel.” Ganske blindt ignorerer han videnskaben ved at benytte denne regel om Islam.
A version of this piece also appeared on http://www.theblaze.com/
Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.


http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/islam-the-golden-rule-debate-we-neglect-at-our-own-peril?f=must_reads#ixzz4AFNd4Ae6

onsdag den 29. juni 2016

FREXIT: 61% i Frankrig ser ikke positivt på EU

FREXIT: 61% af franskmændene ser ikke gunstigt på EU


Pew meningsundersøgelse viser en splittelse i EU over, hvor gunstigt man ser på unionen, men det er dog ikke hele fortællingen. Et positivt syn på EU er rimeligt højt i dele af Østeuropa, hvor EU opfattes som et bolværk med Rusland.
På den anden side er EUs popularitet for nedadgående i Spanien, Grækenland og Storbritannien (ingen overraskelse med tanke på Brexit), og i Frankrig er det hele 61% af de adspurgte der er ikke gunstig stemt. Frexit kunne blive en skrækkelig udgang, men den er helt klart en mulighed.  
Og uden UK eller Frankrig ville EU bestå af Tyskland der kan tryne en række mindre lande. Nu er det dog ikke sådan at tyskerne er sådan særlig begejstrede for EU. Mellem 48-50% er for.
Det som er interessant ved de tal der kommer fra Frankrig er hvor upopulær - over hele spektret - EU er hos venstrefløjen, højrefløjen og centrum. Og selv blandt de unge, hvor man ellers finder de mest EU positive ender støtten ved cirka 56%.
Disse tal er ikke opløftende, skønt de ikke nødvendigvis kan tolkes som et ønske om af forlade EU. Ikke lige nu. Men at tale en institution op som folk ikke bryder sig om er lige så svært.
Men i Frankrig er det ikke spørgsmålet om national selvbestemmelse. Der er en masse støtte til at lade magten gå tilbage til den nationale regering, dog mindre end i mange pro-EU nationer.
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.

tirsdag den 28. juni 2016

Et tøsefornærmet EU, når det er på tide at tage sig sammen

EU som en fornærmet dame - når det er på tide at hun tager sig sammen

Lad lugtesaltet gå rundt. Det smukke Europa er ved at dåne. Det er ikke første gang.
En gang for mange, mange år siden, betragtede Zeus, den største af guderne, hende gå uskyldigt rundt og plukke blomster på en mark. Optændt af begær forvandlede han sig til en hvid tyr og bortførte hende. Eller, mere korrekt, han forekom at være så mild og smuk at hun klappede ham på siderne og klatrede op på hans ryg. Så drog han afsted - styrtede sig i havet og svømmede hele vejen til Kreta, på randen af det europæiske kontinent. I malerier af Europa på ryggen af tyren har hun et overrasket ansigtsudtryk og ser meget tilfreds ud. Hun fik tre børn på Kreta - Zeus var faren.
Nu kontrolleres hun af en anden tyr - John Bull - der er ved at vende tilbage med al sin gamle selvtilfredshed - der ligesom Zeus truer med at ødelægge ethvert håb hun måtte have om et stille liv hjemme. Imidlertid er en noget ganske anden slags forandring.
Ved at stemme for at forlade EU, er Storbritannien ikke i færd med at plage eller plyndre Europa, men at banke den gamle ordning i hovedet.
Reagerende med forståelig irritation har hun bedt John Bulle om at pakke sine kufferter og forsvinde - jo hurtigere des bedre. I helt klare vendinger har hun også sagt til ham at hun aldrig har brudt sig om hans kurmageri. Som hun sagde (eller talende på hendes vegne, som Jean-Claude Juncker, præsident for EU kommissionen, sagde på tysk TV):
“Jeg forstår ikke hvorfor den britiske regering har brug for at vente helt til oktober med at beslutte sig for at indsende skilsmissepapirerne ....Det er en en fredsommelig skilsmisse, men det var heller ikke et intimt kærlighedsforhold.”
EuropeaZeus
Faktisk er der ganske gode grunde til at udsætte en formel meddelelse om planer for at forlade EU først til oktober. For det første lukker nærmest hele Europa og UK ned i juli måned. Så er der kun ganske få uger for Conservative Party til at vælge en ny leder og premierminister til erstatning af David Cameron, der blev skudt i sænk for at støtte Remain siden, og det med en person der er mere i sync med ønskerne hos et solidt flertal af briter der stemte for Leave. Det vil også give den nye leder en chance for at forklare sin tilgang til Europa og andre udfordringer til partiet og nationen før man går i færd med formelle diskussioner om betingelserne for Storbritanniens udtræden af EU.
Vil Storbritannien stå over for en virkelig vanskelig opgave med at forhandle handelstraktater med EU og andre lande eller regioner rundt om i verden? Barack Obamas dristige ord da han besøgte England i april måned om at “være tvunget bagerst i køen” i forhandlinger om adgang til U.S. markedet, trods det at man der den største udenlandske investor i US  så vil opgaven så blive meget svær?
Patrick Minford, en af de førende UK økonomer der støtter Brexit og en nær rædgiver for Margaret Thatcher under hendes elleve år som britisk premierminister, afviser sådanne bekymringer som fuldstændig uden substans. “Man behøver ikke en handelsaftale for at handle,” påpeger han. Lige nu handler U.S. Kina, og Japan alle med EU under regler af World Trade Organization rules. Storbritannien kan gøre det samme.
Eller man kan gøre hvad som helst den nye ledelse og det britiske folk ønsker. Ved at have fået en anden position som en suveræn nation - fri for forpligtelse til at følge de regler der er fastlagt af EU for medlemsstaterne - kan Storbritannien gå sine egne veje. For eksempel, hvis man følger Minfords råd - kan man annullere alle tariffer på landbrugsvarer og reducere dem kraftigt på fremstillingsvarer også. I EU er gennemsnitsafgiften på landbrugsvarer hele 20%.
At give U.S. landmænd og andre producenter afgiftsfri adgang til Storbritannien, verdens 5. største økonomi, ville øjeblikkeligt have en stimulerende virkning i form af lavere priser på fødevarer og andre konsumvarer - og efterlade flere penge i folkets lommer så de kan foretage andre indkøb.
Mange U.S. lærde har sammenlignet Brexit kampagnen med Donald Trumps præsidentkampagne - de er begge igangsat af en folkestemning, et ønske om at få større kontrol over immigration, og en pludselig ‘udløsning’ af en langsom gradvist opbygget vrede mod det eksisterende politiske og intellektuelle etablissement.
Fraser Nelson, redaktør for The Spectator, England’s ældst udgivne tidsskrift forkaster dette synspunkt. Idet han skriver i the Wall Street Journal i denne weekend vurderede han:
“Storbritannien har ikke et Trump øjeblik, man vender sig til protektionisme og en naivistisk syn på verden. Snarere handlede stemmen på Brexit om frihed og fri handel - og forsøge at klare globaliseringen bedre end EU har gjort fra Bruxelles.”
Den største frygt i Europa er at det skal lykkes Storbritannien alt for godt at klares sig på egen hånd - og dermed opmuntre andre til at forlade og udstille hele konceptet med et “United States of Europe” - med bureaukraterne i Bruxelles der dikterer alt fra penge- og økonomisk politik til at fortælle medlemslandene at velfærdsydelser skal også gives til nyligt ankomne immigranter.
Storbritannien har ikke og vil ikke forlade Europa. London har flere indbyggere fra andre europæiske lande der bor og arbejder der end nogen anden europæisk hovedstad,.....og alle de briter jeg kender holder af at rejse til Frankrig, Spanien, Tyskland og andre EU lande.
Tiden er nu inde til at EU får sige en radikal renovering - hvis man ønsker at stoppe andre nationer i med rædsel at forlade det omklamrende favntag.
Andrew B. Wilson, a senior writer at the Show-Me Institute, a free-market think tank in St. Louis, was Business Week’s London bureau chief during Margaret Thatcher’s first two terms in office
http://spectator.org/the-hissy-fit-over-britains-departure-from-the-eu/

mandag den 27. juni 2016

For og imod Brexit set fra Italien

Lidt atypisk nøjes jeg med at lægge en video ud. 

Lektion i italiensk og en opsummering af imod, og ikke mindst for Brexit.

Paolo Barnard, anerkendt journalist med fokus på økonomi. Engelske undertekster hvis det kniber med dit italienske, for det går stærkt.

Han nævner 1992, hvor UK blev smidt ud af Valutaslangen - resultatet: "It was the day that UK and the city of London left 'for outer space'." 

Og i 1993 udtalte Tysklands Forbundsdomstol, at "The European Parliament is a NON-democratic tool."

Kan vi så blive fri for alle skrækscenarierne?


søndag den 26. juni 2016

Er Brexit også en stemme mod muslimsk indvandring?

Bernie Planck

Måske er det et lille tegn på, hvad der kan ske i november: Amerikanerne skal stemme om deres land skal løbes over ende af illegale fremmede, og af en uhindret muslimsk immigration eller om de skal tage samme vej som briterne der fik nok af Politisk Korrekthed og omfavnende tolerance for muslimer og illegale immigranter. Hvis du er anti-Trump så var denne Brexit afstemning ingen god nyhed.



Brexits første lektion for anti-Trump Amerika er at der et potentielt flertal derude der er vrede, angste og mere end villige til at hoppe ned i et hul. Sobre analytikere og økonomer advarede briterne gentagne gange om, at hvis de trak sig ud af EU ville der blive økonomisk og sikkerhedsmæssig uro. “Briterne hørte advarslerne, lyttede til eksperter af enhver slags der fortalte dem at Brexit betød katastrofe, de så premierministeren mens han indtrængende anmodede dem om ikke at tage en frygtelig risiko,”  siger Matthew d'Ancona i The Guardian. "Og deres svar: Rend og Hop!”

Her er en typisk reklame fra UK Independence Party (UKIP) før Brexit afstemningen:

anti-immigration ad from UKIP
Photo Credit: Liberal Democrats (UK)

For 3 år siden gik David Cameron med til en Brexit folkeafstemning (selvom han var imod at forlade EU), da han mente det var umuligt man ville melde sig ud.

Sidste år var det umuligt at forestille sig at Donald Trump havde nogen chance for at blive præsident i United States. Nu har han en 50-50 chance.

Er jeg så bekymret for at Hillary vil blive ved med at hævde at Trump er alt for dårligt informeret og alt for farlig som præsident? Faktisk ikke. Jeg har en god hukommelse, jeg husker at Jimmy Carter sagde præcis det samme om Ronald Reagan i 1980.




Original image used by UKIP can be found at Getty Images:

lørdag den 25. juni 2016

Brexit har store forgreninger til U.S. politik

Brexit har store forgreninger til U.S. politik

Revolten mod de elitære i UK og i Amerika er kun i sin opstart. Måske there will always be an England.
Som en overraskelse, vandt Leave Brexit afstemningen, om enten at blive i EU eller forlade EU med en pæn stor overvægt hos vælgerne. Britisk suverænitet vandt, David Cameron tabte. Jeremy Corbyn tabte. EU tabte. Bureaukraterne tabte. Angela Merkel tabte. Barack Obama tabte. Globalismen tabte. Myndighedspersoner næsten overalt tabte. Og frem for alt tabte den ubegrænsede indvandring.  
Så hvad skete der lige med det ellers så priste britiske betting marked, der næsten altid får ret, og forudså at med 80% sandsynlighed ville Remain sejre? Eller alle de seneste meningsundersøgelser der hældede mod Remain?
Svaret: De selvsamme elitære der havde overbevist hinanden om at de ville vinde og derfor alle de andre sædvanlige  ‘mistænkelige’ - medierne, meningsundersøgerne, og sørgeligt nok - finansmarkederne - om at de havde ret. De tog grueligt fejl. At se dem nu på BBC og de kan stadig ikke begribe hvad der lige skete. Bondeknoldene har gjort oprør - åh nej, nej, nej. Der må være en fejl. Fik de da ikke budskabet? Himlen vil jo falde ned hvis vi forlader EU.
Jorden til eliten: Borgerne i ægte demokratier ønsker ikke ubegrænset immigration til deres lande af mennesker der ikke er spor interesseret i demokrati. De ønsker heller ikke at blive styret af regler og regulativer fra ansigtsløse bureaukrater hvis slet skjulte mål er magten og rigdomme til dem selv og deres venner! Ganske enkelt , ikke sandt?
Denne afstemning er en rigtig stor hjælpende hånd til Donald Trump, hvis han er klog nok til at gribe muligheden og han ikke overdriver. Mange, muligvis de fleste amerikanere føler lige præcis det samme som deres brødre og søstre på den anden side af dammen. De foragter de samme elitære, og de ønsker at redde deres land.
Trump der tilfældigvis er i Skotland lige nu (jo, jeg ved de stemte for Remain - men ikke så solidt som forventet), burde vise sin støtte. UK er Amerikas nærmeste allierede. Vi burde være de første til at strække hånden frem, forhandle en frihandelsaftale, mv. og få gang i hjulene igen.
Den meste elitære af præsidenter Barack Obama har åbnet sin moralsk narcissistiske mund med støtte til Remain siden og advarede det britiske folk om at der ville være “konsekvenser” dersom de stemte for Leave. Det kan han ikke tillade sig, har ingen myndighed til at gøre det og burde ikke gøre det selvom han ønskede det. Og så gør han det alligevel.
Hillary Clinton er selve indbegrebet af ordet - elitær. Hun var måske oppe hele natten for at regne ud hvordan der nu skulle handles i den nye situation. Jeg har et forslag - FLYT TIL BRUXELLES.
Samtidig bør Trump tage handsken op nu for U.S. og UK. Hvorfor vente? Vær præsidentiel - vi har brug for en. Donald har en naturlig allieret i den førende talsmand for de konservative Leave tilhængere - Boris Johnson. De to mænd siger man ligner hinanden - og det passer vidst.
Længe leve Anglosfæren. Husk på Magna Carta og alt det. Dette er en dag der i sandhed bør fejres, og det selvom børsmarkederne bløder rundt om i verden. De skal nok komme sig. Der er nu nye muligheder for at købe. En boble er briste, men det er ikke en børsboble. Det er en menneskelig boble bestående af elitære der søger at styre på en facon der ikke ligger langt borte fra Kammerat Lenins, blot skjult under en falsk maske af bureaukratisk demokrati. De har fået en gevaldig blodtud fra borgerne i England. Churchill ville have været stolt. Nu er det på tide at Amerika slår følge.
Men bliv ikke for kæphøj. Dette er kun en lille sejr - en enkelt folkeafstemning- men tag ikke fejl dog en sejr.
Følg blot Sir Winstons instruktioner og "never, never give up."  Jo jeg ved udmækret at det citat ikke er helt korrekt, men det er dog et fremragende råd.
ainston
Roger L. Simon is a prize-winning novelist, Academy Award-nominated screenwriter and co-founder of PJ Media.  His next book—I Know Best: How Moral Narcissism Is Destroying Our Republic, If It Hasn't Already—just published by Encounter Books June 14, 2016.  You can read an excerpt here. You can see a brief interview about the book with the Wall Street Journal’s Opinion Journalhere. You can hear an interview about the book with Mark Levin here. You can order the book here.

torsdag den 23. juni 2016

Vil der 'always be an England'?

Vil England altid findes?

I sin lederartikel i The Washington Post, gjorde  lederen af the House of Commons, Chris Grayling sig til talsmand for at Storbritannien trækker sig ud af EU - og det med argumenter amerikanerne kan forstå.
Grayling spørger - ville du acceptere en American Union af North og South America med et parlament i Panama, med magt til at indføre love i United States, og en højesteret, hvis beslutninger annullerer  afgørelser truffet af U.S. Supreme Court?
Ville du acceptere en American Union der gav alle mennesker i Central- og Sydamerika ret til at flytte til, arbejde i og bo i enhver U.S. stat eller by og modtage alle de velfærdsydelser som U.S. borgerne kan få?
Dette er hvad vi er underlagt gennem EU, sagde Grayling.
Og mens I amerikanere aldrig ville overlade Jeres suverænitet eller uafhængighed til et sådant feudalregime, - hvorfor skulle vi så?
Svaret fra Downing Street: Premierminister David Cameron siger det vil koste Storbritannien masser af penge at forlade EU og en masse indflydelse i Bruxelles.
Hjertet kontra pengepungen. Frihed kontra sikkerhed.
Chris Grayling


Samtidig med at Barack Obama, Cameron og Angela Merkel gør alt for at få Storbritannien til at stemme for at forblive i EU, så er transnationalismen i hele Europa på retur og nationalfølelserne i vækst.
Samtidig med at Storbritanniens Independence Party og halvdelen af  the Tory Party søger at komme ud af EU, forbereder the Scottish National Party en nye folkeafstemning der skal gøre Skotland uafhængigt.
Det parti som står stærkest i Frankrig er Marine Le Pens Front National. I Østrigs præsidentvalg blev Norbert Hofer fra Jörg Haiders Frihedsparti slået med en hårsbredde  som den første europæiske nationalistiske statsleder siden 2. Verdenskrig.
Det EU skeptiske Lov og Retfærdigheds Parti er ved magten i Polen, ligesom det er tilfældet med Viktor Orbans Fidesz Parti i Ungarn, og Schweiz Folke Parti i Bern. Sverigedemokraterne og Dansk Folkeparti bliver stadig større.
I 2015, gav Merkel, Time’s Person of the Year, adgang for en million flygtninge fra Mellemøsten- I år har Merkel vendt som på en tallerken og betalt et enormt afpresningebeløb til Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan for at hindre de syriske flygtninge i at krydse Ægæerhavet til de græske øer og derpå videre til Europa.
Også i Tyskland er nationalismen vokset frem mens modstanden øges mod enhver ny kaution af La Dolce Vita nationernes klub Middelhavet. Det populistiske AfD Partei har stor fremgang i de tyske delstatsvalg.
Mens de højreorienterede partier der er i fremgang og gerne vil have magten er mod EU, mod Islam og mod immigration er løsrivelsesbevægelser der kan opleves i Skotland, Spanien og Italien mere optaget af at få Europa delt op i etnografiske nationalistiske linjer.
Ved at støtte disse højrepartier, hvad er det så Europas folk vender sig mod og gør oprør mod? Svaret: De progressive ‘smukke’ ideal - samfund og nationer der er multikulturelle, multietniske.
Over hele Europa forkaster de nationaltsindede - diversitet.
Hvad så de hellere?
Gud og fædreland, blod og jord - de ønsker at leve sammen med deres egen slægt og folk. De tror ikke på økonomiens über alles. Og hvis demokratiet ikke leverer den type land og det samfund de ønsker at leve i, så må demokratiet knægtes ved direkte handling - løsrivelse.
Dette er ånden bag Brexit.
Dette er ånden bag de irske patrioter i 1919, der rejste sig mod britisk styre selvom om de forlod det største imperium på jorden i dets mest glorværdige tid efter Den Store Krig, for at begynde et liv blandt de mindste og fattigste lande i hele Europa.
Det som er sket i Europa i dag var forudsigeligt og forudsagt.
Ved årtusindskiftet i bogen “The Death of the West,” skrev jeg:
“Europa er døende. Prognoserne er grumme. Mellem 2000 og 2050 vil verdens befolkningstal vokse med mere end 3 milliarder til over 9 milliarder mennesker, men denne øgning på 50% vil udelukkende forekomme i Asien, Afrika og Latin Amerika, mens et hundred millioner mennesker i Europa vil forsvinde fra Jordens flade.”
Europæerne er ved at gå bort, mens folk fra Maghreb og Mellemøsten, Syd Asien og sub-Shara kommer til at for at udfylde tomrummet der er opstået grundet ældning og uddøende europæiske nationer der engang beherskede dem.
Ved fravær af genskabelsen af grænsekontroller i hele Europa og krigsskibe på permanent overvågning i Middelhavet kan en uundgåelig invasion så standses? Eller er Europas fremtid “Helgenernes Lejr?”
Et åbent spørgsmål. Men hvis Vesten skal overleve som en unik civilisation den altid har været, må nationerne igen få skabt kontrol over deres skæbner og deres grænser.
Storbritannien burde ikke tage venligt på det ‘godnat' som EU har forberedt for hende. En kæmpeskridt mod frihed kan tages den 23. juni.
Mens de vandrer til valgstederne vil man kunne huske på ordene fremført af Vera Lynn for 76 år siden mens Battle of Britain rasede:
“There’ll always be an England,
“And England shall be free,
“If England means as much to you
“As England means to me.”
Pat Buchanan

Related Posts with Thumbnails