torsdag den 14. december 2017

Stenhård valuta - alternative valutaer der ikke er bitcoin



Hvor kolde kontanter er helt bogstaveligt



At have kontanter på sig plejer ikke at være ‘tyngende.’ Sedler passer fint ind i tegnebogen, med mindre du har masser af dem, og så skal du ikke forvente medfølelse herfra. En lomme fuld af mønter kan være irriterende, men problemet er mere den raslende lyd end vægten. Lommer og små håndtasker er det der skal til når vi har kontanter på os. Så er problemet klaret.

Det er fordi vi ikke har en af disse ‘enheder’ at slæbe rundt på.

Det er en kæmpesten - fire til seks fod i diameter. Og jo, det er penge.

Den kaldtes en Rai Sten, engang valutaen for øen Yap i Mikronesien, en lillebitte ø i Det Filippinske Hav, med cirka 11000 indbyggere. (Her er et kort, eller som  Dr. Seuss kunne have sagt et kort over Yap.) De oprindelige Yapesere har boet der i århundreder, men de har dog bevæget sig andre steder hen også. Det ved vi for Rai Stenen er lavet af kalksten, og der er ingen kalksten naturligt forekommende på Yap. De gamle Yapesere rejste til andre øer - Palau, som den vigtigste - og bragte disse kæmpe klippestykker med hjem, formede dem, og polerede dem. Stenene, hvor af der ikke er mange, blev til en slags valuta.

De større Rai Sten er typisk mere værd end de mindre (hvoraf nogle faktisk kan ligge i lommen). Hvor meget en Rai Sten er værd er ikke kun efter vægt og størrelse. Stenens historie er også en del af værdien. Mental Floss forklarer:

Selvom mange af de større sten ligner hinanden, er de dog ikke af samme værdi. Deres værdi er afhængig af adskillige faktorer. Den første har med dens proveniens at gøre. Hvor mange liv er gået tabt i transporten af stenen til Yap? I gamle dage var det en yderst farlig rejse over havet for at få fat på stenen. Udover de skulle graves frem og transporteres 500 kilometer var der også rivalisering mellem landsbyhøvdinge, hvilket resulterede i kampe om stenene.

Den anden faktor har at gøre med hvem der opdagede en særlig sten. At have en berømt sømands navn knyttet til en sten, eller en høvdings anbefaling, ham der sponsorerede rejsen kan få værdien til at øges markant. Der er også hvordan den er behandlet. Mange af de nyere Rai Sten er flot polerede med bløde kanter, noget man har kunnet udføre med moderne værktøjer. De ældre sten, er ikke så flotte og noget ru i det, for de blev færdiggjort med hjemmelavede værktøjer, men de har en større værdi.

Fordi de store Rai Sten er så store er de vanskelige at transportere fra ejer til en ny. Derfor ligger de største sten ‘fast’ - befolkningen bliver så blot enige om at stenen har skiftet ejermand. Slate peger på et særligt eksempel:

“en af Rai Stenene i aktiv cirkulation ligger på bunden af Stillehavet, den faldt over bord fra en kano under en storm på vej til Yap. Øboerne blev så enige om dens værdi efter at have hørt om hændelsen:” Det er således muligt at en eller anden ejer stenen på billedet selvom den er på udstilling på Tokyos Hibiya Park, så den er altså i den grad i cirkulation.

Borgerne på Yap benytter stadig Rai Sten, dog mere for deres kulturelle betydning end i handel. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har de dog benyttet moderne valuta. (Mikronesien benytter US dollars). Spekulanter i Vesten er sådan selv skyld i dette, de forårsagede nogen devaluering, med det som er effektivt - falske Rai.

Atlas Obscura forklarer: Sent i det 18. århundrede, “Begyndte David Dean O’Keefe, en irsk født amerikansk sømand og eventyrer at producere Rai Sten i stort antal ved at benytte moderne værktøj importerer fra Hong Kong.” Inflation fulgte, skønt Yap borgerne fandt en metode til at identificere O’Keefe fremstillede Rai og devaluerede dem så.

Bonus fakta: Lokal valuta er ikke kun noget der findes i udviklingslande - der er også et forbavsende antal eksperimenter med “samfundsvaluta” . dusinvis af forsøg i USA alene. (Her er en liste) En af de mere bemærkelsesværdige er BerkShares, benyttet af en håndfuld små landsbyer i Berkshires ,Massachusetts. De lokale kan købe 1 dollar BerkShares for 95 cents og benytte dem i næsten 400 forretninger i stedet for U.S. valutaen - alt sammen i en bestræbelse på at holde de lokale dollars ‘hjemme.’

Som en sidegevinst som the New York Times fortæller, kan “folk betale for købmandsvarer, et olieskift, selv tandlægebesøg med valuta der ligner de lokale helte f..eks. Herman Melville og Norman Rockwell.”

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails